DEIF case cover.jpg
WEBUDVIKLING

Brugervenligt website samler produktvisninger, software og kurser for DEIF

JCD har samarbejdet med DEIF siden 2020, hvor vi opgraderede deres eksisterende Umbraco website. Siden har det taget fart. Senest har vi lanceret et nyt website til DEIF, der også indeholder et mindre kursus-administrationssystem.

Det er værdifuldt at samarbejde med en partner, der kan omsætte vores visioner til konkrete løsninger.

JCD er hurtige, professionelle og dygtige til at gå i dybden med vores data og forstå de bagvedliggende sammenhænge, hvilket har været afgørende for at skabe et fremtidssikret website.

Søren Røjkjær Web Coordinator, DEIF

Om DEIF

At levere verdens bedste og mest sikre styringsløsninger til en bæredygtig fremtid.

Det er DEIFs formål.

DEIF er en international virksomhed, der laver kontrolsystemer til forskellige former for energiproduktion. De er en af verdens førende leverandører af sikre og pålidelige produkter og løsninger til styring af decentral elproduktion – både til lands og til vands.

Virksomheden blev grundlagt i 1933 og har i dag 530 medarbejdere globalt og er repræsenteret på mere end 50 markeder internationalt med selskaber i 13 lande. Hovedkontoret ligger i Skive.

Datatilgængelighed for brugeren

DEIFs ambition om at levere sikre og avancerede energiløsninger stiller krav til digital tilgængelighed. De havde brug for et website, der tydeligt præsenterer deres produkter, og gør det nemt for brugerne at finde de produkter, der matcher deres behov. 

JCD har udviklet et website i Umbraco CMS med fokus på produktvisninger, data, software og kurser. Målet er at gøre det nemt at navigere og finde relevante informationer. I den forbindelse er der lavet integration til Ditaworks, som DEIF bruger til teknisk dokumentation af deres produkter. Websitet modtager løbende dokumentation fra Ditaworks, som associeres til det enkelte produkt på sitet. Dermed er dokumentationen for produkterne altid aktuel.

Data er fundamentet i en forretning. Af den grund har DEIF også valgt, at data skal være tilgængelige og nemme at finde for deres kunder på websitet. Derfor er produktvisning også en stor og vigtig del af sitet. Kunder skal kunne finde den nyeste eller ældre version af software til deres produkter - og hente den direkte fra sitet.

Mini kursus-administrationssystem integreret på websitet

En del af websitet er dedikeret til DEIF Academy. DEIF udbyder nemlig forskellige kurser om deres produkter, hvor kunden kan uddanne sig yderligere. 

Det er vigtigt, at Academy-siden er overskuelig og brugervenlig - både for brugeren og for redaktøren. Kursus-administrationsdelen er udviklet, så produktet er i fokus, og så det er nemt for DEIF at genbruge elementer. Alle kurser vises i én samlet oversigt, så brugerne kan vælge netop dét kursus, de ønsker at deltage i.

Tidligere oprettede DEIF alle kurser enkeltvis, den proces er effektiviseret, da de nu opretter ét kursus, hvor de kan tilføje flere afviklingsgange og potentielt tilknytte flere produkter. I forbindelse med booking af kurser, er det sat op, så der reserveres et depositum/betaling ved tilmelding. Oprettelse og administrering af kurser styres i Umbraco.

Resultatet er en fleksibel løsning til håndtering af kurser, der gør det lettere for brugerne at finde det rigtige kursus. Derudover er administrationen og oprettelsen af kurser simplificeret, hvilket betyder, der spares tid i hverdagen. Det giver en mere effektiv kursus-administration.

Kontinuerlig sparring og udvikling

Løsningen binder produktvisninger, data og kurser tæt sammen. Der er tænkt over UX og brugervenlighed for brugeren - samtidig er websitet nemt at vedligeholde og videreudvikle.

Et website bør ikke være statisk, det bør være dynamisk. Og det er tilfældet ved DEIF, som løbende får videreudviklet deres site, så det er up to date, fx i forhold til sikkerhed. JCD sparrer løbende med DEIF om muligheder og udvikling af sitet.

→ Besøg DEIF's website her

Vil du høre mere om de løsninger, vi har leveret?

Hør mere om dine muligheder med et website udviklet af JCD.

Skriv dig op formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

JCD Lasse Koitzsch

Lasse Ingerslev Koitzsch Salgsansvarlig | Web

Bliv kontaktet af Lasse

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.