Cloud Computing buldrer frem med Microsoft, Amazon og Google i spidsen.
Med de mange nye muligheder følger også en masse valg. Det kræver en strategi for, hvordan du vil binde it og forretningsprocesser sammen!
Af: Denis Sabanovic, Salgskonsulent, JCD A/S
Artiklen er oprindeligt bragt på LinkedIn
Cloud Computing buldrer frem med Microsoft, Amazon og Google i spidsen.
Med cloud følger en masse nye tjenester, som har det til fælles, at de ændrer noget fundamentalt i forhold til for eksempel arbejdsflow, samarbejde, indkøb, implementering og brug.
For eksempel når en lille virksomhed har adgang til komplekse forretningsystemer, som tidligere kun var for store etablerede virksomheder, eller når du scanner din benzin-bon, og den automatisk bogføres.
Fremtidens arbejdspladser kræver effektive og smarte it-løsninger. Har du tænkt over, hvilke forretningsprocesser du kan effektivisere?
Hvis ikke, er det en god idé at overveje det.
Ja! Der er helt klart flere muligheder. Og ja, det giver dig konkurrencefordele! Både ift. omkostningsniveau og rekruttering af nye medarbejdere.
Med de mange nye muligheder følger også en masse valg. Det kræver en strategi for, hvordan du vil binde it og forretningsprocesser sammen!
Fra valgmuligheder til strategi
Markedet har skabt en masse valgmuligheder. YES!
Men de er først rigtige gode for dig, når du ved, hvor de kan skabe værdi for din forretning. For eksempel bedre intern kommunikation, dataudnyttelse, automatiske forretningsprocesser og ikke mindst sammenspillet mellem alle mulighederne.
Det er en sund øvelse at holde dig opdateret på valgmulighederne. Men den største værdi ligger i at omdanne mulighederne til valg og fravalg - især i forhold til din egen forretningsmodel.
Du opnår en konkurrencefordel, når din strategi afspejler, hvordan de enkelte systemer gør arbejdet nemmere, fordi du har tilvalgt løsninger ud fra dine behov - og ikke omvendt!
På godt dansk skal du vælge dine it-løsninger, fordi du kigger i din forretningsmodel … ikke fordi der er et nyt smart produkt, som en tilfældig sælger kommer forbi med.
Et paradigmeskifte i branchen
Traditionelt set har it-branchen været opdelt i to; det tekniske område og forretningssystemerne. Med de nye valgmuligheder virker samspillet mere naturligt.
Man kan sige, at integrationen mellem systemerne bliver bragt meget mere i spil.
Den tekniske del af din it bevæger sig fra spørgsmålet om, hvordan det virker, til spørgsmålet om hvordan du forretningsmæssigt udnytter mulighederne.
Dette skifte kalder på muligheder for at udnytte de nye funktioner bedre end din konkurrent.
3 råd når du lægger din it-strategi
1. Indblik og forståelse
Indblik og forståelse handler om to ting.
1. Indsigt i hvilke forretningsmæssige muligheder du har, og indblik i din forretning.
2. Forståelsen for at udnytte mulighederne og fornemmelse for markedsvilkårene i din branche.
2. Gå fra indblik og forståelse til samlet analyse
Når du har indblik og forståelse for din forretning, skal du omdanne det til en strategi for, hvordan du udnytter det fremadrettet.
Her handler det om, at omdanne den forståelse og viden du har for din egen forretningsmodel til nye muligheder.
3. Implementering
Sidst men ikke mindst skal skidtet implementeres!
Implementering af en forretningsstrategi er en stor opgave, og for medarbejderne er det mere end bare et it-system. Det kræver uddannelse, ændring af kultur og sikkert også nye vaner. Alene dét er en stor opgave.
Det handler i bund og grund om at it flytter sig fra et teknisk spændingsfelt til at være et direkte konkurrenceværktøj. Den moderne organisation kan bruge it'en som et konkurrenceparameter.
Derfor er det en god idé at lære de nye muligheder at kende … og endnu bedre at udnytte dem.
Overvej ud fra hvilke parametre i har sammensat jeres samlede it-setup? I hvor høj grad tænker i på jeres arbejdsflow og forretningsprocesser ind i hver beslutning?
Af: Denis Sabanovic, Salgskonsulent, JCD A/S