Hos JCD afholder vi løbende webinarer, seminarer og kurser omkring digitalisering, it-infrastruktur, sikkerhed og meget mere.
Tirsdag d. 14.2.2024 holdt vi webinar om Copilot for Microsoft 365 med deltagelse af Microsoft; Carsten Bagger Coordt, Technology Specialist Compliance ved Microsoft holdt nemlig oplæg.
Mere end 300 var tilmeldt webinaret, og spørgelysten var stor omkring de nye AI-funktioner fra Microsoft.
Webinaret blev afholdt med det formål at dykke ned i Copilots funktioner, fordele og hvordan AI kan revolutionere arbejdet i dagligdagen.
Fra JCD deltog Nikolaj Guldhammer, Salgsansvarlig Modern Workplace og Jakob Hammer, Modern Workplace Consultant.
Nedenfor har vi samlet keypoints fra webinaret. Du kan også gense webinaret ved at hente det nedenfor.
Styrker og svagheder i praksis
Jakob Hammer, Modern Workplace Consultant hos JCD, har haft mulighed for at arbejde med Copilot i en rum tid før alle andre, derfor kunne han fortælle om sine praktiske erfaringer med Microsoft Copilot. Jakob kom bl.a. ind på, hvilke styrker og svagheden han ser ved Microsoft Copilot i det daglige.
Jakob Hammer kunne fx fortælle, at Microsoft Copilot endnu ikke er fuldt udrullet på dansk. Det betyder, at Copilot godt kan tale og forstå dansk i Edge, men ikke i din Outlook - endnu.
Derudover pointerede Jakob, at de forskellige Copilots - på tværs af apps - endnu ikke er fuldt integreret med hinanden. Det betyder fx, at du kan ikke fuldt ud kan bede en Copilot i Teams om at lave noget i Word - endnu.
Hvordan sikrer vi data?
Carsten Bagger Coordt fra Microsoft præsenterede, hvordan Microsoft sikrer brugerens data, og hvorfor labels er essentielle for pålidelig og sikker data, når Copilot tages i brug.
Microsoft Copilot kommer ikke til at præsentere data, den ikke i forvejen har adgang til. Dog giver Copilot en ny måde at finde og bruge dine data på.
En af Carstens vigtige takes på data var, at du fremover skal have opdateret data på dine enheder. Hvis du ikke har det, bliver din Copilots svar også derefter.
AI Hub (preview)
På webinaret kunne Carsten Bagger Coordt præsentere Microsofts kommende AI Hub - et værktøj der kan vise, hvilke typer AI vores brugere benytter, og hvilke typer af data de indtaster i de forskellige AI's.
AI Hub kan bl.a. give indsigt I, om en AI fx bruges til CV og jobansøgninger, og dermed også kunne blokke eller sætte regler op for brugen, hvis ikke det ønskes.
AI Hub kigger i udgangspunktet efter 19 forskellige kendte AI-tjenester, men det er også muligt at tilføje flere manuelt.
User stories
Carsten Bagger Coordt præsenterede en række user stories, som bl.a. var:
- Succes med Copilot handler om at have det rette mindset.
- At bruge Copilot kræver træning; hvordan du prompte systemet?
- Del dine learnings - fx måden du prompte på.
- Afstem forventningerne; Copilot er ikke et vidundermiddel.
- Husk at have it-afdelingen med; din Outlook skal være på engelsk.
- Copilot kræver, du ved, hvad du skal prompte - det kræver du starter småt.
- Opsæt mål; hvad skal Copilot gøre for dig? Måske give dig en times mere tid?
- Det Copilot ikke kunne i går, kan den i dag. Det er et produkt, der er i udvikling