Af: Morten Ellermann, Web- & Grafik-chef, JCD A/S
Artiklen er oprindeligt bragt på LinkedIn
Fotokredit: Den Gamle By
JCD har udviklet en løsning, der holder styr på gæsterne i Den Gamle By i Århus. Løsningen sikrer, at der ikke er flere inde, end det maksimale tilladte.
COVID-19, har unægtelig sat et præg på måden vi omgås andre mennesker på - også når det kommer til kultur, sport, arrangementer og ikke mindst museer og attraktioner.
Den Gamle By med moderne teknologi
Den Gamle By er hvert år besøgt af mange tusinde mennesker, der vælger at bruge noget af deres tid på at gå en dejlig tur i Den Gamle By. Lige nu nyder gæsterne ekstra godt af den unikke julestemning, de mange aktiviteter og traditioner, der finder sted i denne helt specielle bydel i Århus.
Modsat et H. C. Andersen eventyr, der altid begynder med: Der var engang … Ja, så har tingene og virkeligheden ændret rammerne for dette års julebesøg i Den Gamle By. Rigtigt gættet – COVID19.
For der var engang, hvor gæsterne bare mødte op og købte deres entrébillet og kunne gå rundt i Den Gamle By. Det har COVID19 nu sat en midlertidig stopper for. For at kunne overholde gældende regler og sund fornuft, har Den Gamle By, som så mange andre museer, behov for at kunne styre hvor mange gæster, der må lukkes ind og hvornår.
Da det stod klart for den Gamle By, tog administrationschef Henning Kjærgaard fat i JCD A/S, som i forvejen har ansvaret for løsningen bag billetsalget, og meddelte, at Den Gamle By havde brug for en ”time-slot-løsning”.
Løsningen skulle håndtere, at billetsalget fra indgangen og billetsalget fra websitet ikke til sammen overskred de restriktioner på antallet af gæster pr. time, som Den Gamle By havde fastlagt.
Vi har arbejdet med Den Gamle By i godt og vel et år og er rigtig glade for samarbejdet. Vi har leveret en Omnichannel løsning til Den Gamle By, som er noget af det, jeg er allermest stolt af i mine 9 år hos JCD. Stor tak til mine mange dygtige JCD kolleger og hele holdet bag løsningen.
Fakta
Lige som de fleste andre brancher, lægger kulturlivet under for en række restriktioner i forbindelse med Corona Pandemien.
I øjeblikket er kravet fra Kulturministeriet minimum 4 m2 gulvareal pr. besøgende. Det giver attraktioner og seværdigheder nogle udfordringer i forhold til besøg og gæsteantal - her giver JCDs timeslot-løsning stor værdi.
Den Gamle By besøges årligt af over 500.000 besøgende, hvilket gør den en af Danmarks største attraktioner. De har hvert år en meget besøgt særudstilling omkring jul, om julens udvikling igennem de sidste 300 år. Byen er grundlagt i 1914 og er verdens første frilandsmuseum for købstædernes kultur og historie.
JCD har udviklet en timeslot-løsning for Den Gamle By, der sikrer, at byen overholder Kulturministeriets corona-restriktionerne, og dermed at de besøgende får en god oplevelse.
Du kan se Den Gamle Bys timeslot-løsning her.