Power Apps Workshop 12 2023 Hero 1

11. november 2024

5 grunde til du bør overveje Microsoft Power Apps til at udvide funktionaliteten af eksisterende løsninger

Du kender det med stor sandsynlighed; du sidder med en eksisterende løsning, ERP, planlægningssystem, HR-system, dokumenthåndtering eller noget helt andet. Løsningen er du sandsynligvis glad for, men kunne godt tænke dig at udvide og forlænge funktionaliteten af løsningen.

Det kunne eksempelvis være du havde behov for at kunne tilføje AI, timeregistrering eller lageroptælling til dig eksisterende ERP eller regnskabssystem. Måske findes der i dag ikke en løsning der passer præcis på dit behov, og det ender ofte med, at du sidder med meget manuelt arbejde og registreringer.

Løsningen kunne være at udvide dit eksisterende system med Microsoft Power Apps

Denne artikel belyser 5 grunde til, hvorfor du bør overveje Microsoft Power Apps til at udvide dine eksisterende programmer med.

 

Microsoft Power Apps

Microsoft Power Apps er en cloudbaseret løsning, der gør det muligt at udvikle apps til både pc, mobil og tablet - der er integrere med hele dit Microsoft 365 miljø - på tværs af systemer og programmer.

Er du eksempelvis allerede i dag bruger af Microsoft Dynamics 365 Business Central som dit ERP- og regnskabsprogram, ja så er der forholdsvis kort vej til at udvide løsningen med en Field Service-løsning, registrerings-løsning eller noget helt tredje som virksomheden kunne have behov for.

Men Microsoft Power Apps er ikke kun til at integrere med dine eksisterende løsninger - den kan også sagtens bruges til at udvide tredjepartsløsninger, blot du kan få relevant data ud af løsningen.

 

1: Det er hurtigt at komme i gang med Microsoft Power Apps

Er du Microsoft 365 bruger, har du sandsynligvis allerede i dag adgang til Microsoft Power Apps - og er snublende tæt på, at være i gang med at udvikle din egen app.

Har du en smule teknisk indsigt, har Microsoft gjort det nemt at komme i gang med Power apps - og du kan hurtigt lave en mock-up af den løsning du ønsker - ja måske ligefrem får den til at virke.

Har du behov for integrationer, API og lignende - ja så kræver det en smule mere teknisk indsigt - ja måske ligefrem udvikler-erfaring.

Men hey, prøv at gå i gang!

 

2: Power Apps er (ofte) billigere i drift og udvikling

Skal du udvide funktionaliteten af dit system med nye funktioner, ja så er Power Apps måske det billigste løsning for dig.

Måske kan du tilkøbe en løsning der kan noget af det du ønsker - eller måske ligefrem tilkøbe en løsning der kan alt for meget.

Med Power Apps er det nemt, hurtigt og billigt at komme i gang - så udviklingen og driften af applikationen udviklet i Microsoft Power App koster få hundrede kroner om året i drift.

 

3: Få den løsning du har behov for

Du kender det fra de fleste applikationer og programmer - du har brug for en enkelt funktion, men får ofte en schweizerknive af funktioner, integrationer og muligheder.

I visse tilfælde kan det være godt med mange funktioner - i andre tilfælde er det ofte rart bare at ha' et program eller applikation der gør én ting - og så eksempelvis holde andre funktioner i de systemer man bruger i forvejen.

Med en skræddersyet udviklet Power App kan du lave en app der kun gør præcis det du har behov for. Det gør det nemt at komme i gang, billigt at udvikle og billig i drift.

 

4: Hurtigt fra idé til implementering

At udvikle en applikation i Power Apps er både hurtigt, billigt og effektiv. De fleste Microsoft 365 brugere har i dag afgang til Power Apps på både PC, Tablet og mobil - og det gør det særdeles effektivt at komme i gang med.

Vi vil påstå, at du ikke finder mange andre lignende løsninger - hvor det er så nemt at komme fra en ide til implementering, som med Power Apps.

Det betyder, at du hurtigt kan prøve dine ideer af, lade dine brugere teste det - og få hurtig feedback. Frem for at indkøbe et dyrt og tungt system, der ofte kan alt for meget - og som har en alt for stor indkøringsfase og implementering i organisationen.

 

5: Det er nemt at få hjælp til Power Apps

Det er super nemt at få hjælp til at udvikle en Microsoft Power App - enten tager du fat i eksempelvis JCD som er Micosoft Partner og Microsoft leverandør - og dermed kan hjælpe med alt fra indkøb af de rette licenser - til udviklingen og driften af din Power App.

Alternativt kan du også selv give dig i kast med det - det er nemt at komme i gang, og der findes et stort og veldokumenteret miljø på nettet der kan hjælpe dig med alverdens spørgsmål.

 

 

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.