Et kasse-system er ikke bare et kasse-system. Der findes utallige typer, mærker, udbydere osv.
Der er mange at vælge i mellem … så hvordan vælger du det rigtige?
Af: Lasse Elbæk, Salgsansvarlig | Dynamics
Artiklen er oprindeligt bragt på LinkedIn
Noget af det vigtigste inden for detailhandel er kundeservice. Tilfredse kunder vil have enkel og hurtig ekspedition.
En god løsning skal være integreret med dit lager. Det gør administrationsdelen nem og hurtig. Dine kunder kan have kontanter i lommen, betale med kort, mobilen eller med gavekort. Hvad end dine kunder foretrækker, skal systemet bag køre professionelt, sikkert og stabilt.
Færre fejl
Fejl koster penge, men der vil altid ske fejl på en arbejdsplads .. også bag dit kasseapparat. Ekspedienten kan for eksempel taste forkert eller uheldigvis komme til at sælge en vare, der ikke er på lager. Med det rigtige kasse-system sker disse fejl ikke.
4 råd til dig som skal vælge det bedste kasse-system
Her får du mine 4 råd til, hvad et system skal kunne; 4 tips du skal have in mente næste gang, du skal investere i et nyt kasse-system.
1. Sørg for at dit system har offline funktionalitet
Ofte er vi afhængige af internetforbindelsen, men det behøver du faktisk ikke at være, hvis dit kasse-system har offline funktionalitet. Hvis internetforbindelsen pludselig forsvinder, vil dit kasse-system stadig fungere, og du kan fortsætte med at betjene dine kunder.
2. Systemet skal være integreret med din ERP løsning
Hvordan kan dit kasse-system vide, om du har én bestemt vare på lager? Hvis dit kasse-system er integreret med dit ERP system, har du altid styr på dit lager, fordi din lagerstatus hele tiden opdateres. Desuden undgår du også manuel bogføring, hvilket sparer tid og mindsker risikoen for fejl-indtastninger.
3. Betalingsterminal skal integreres med kasse-system
Det er en fordel at integrere din betalingsterminal med dit kasse-system. Der kan være en risiko for, at ekspedienten taster forkert. Den risiko kan du minimere, hvis betalingsterminal og kasse-system er integreret direkte. På den måde overføres beløbet direkte til betalingsterminalen, uden ekspedienten skal indtaste noget. Dermed effektiviseres din ekspeditionstid.
4. Vælg et system der er nemt og brugervenligt
Med et brugervenligt kasse-system undgår du, at dine medarbejdere skal gennemgå et langt oplæringsforløb. Et kasse-system der er nemt at bruge, er også let for dine medarbejdere at lære. Min tommelfingerregel er, at et nyt system maksimalt må tage 15 minutter at lære at betjene.
Vælg det kasse-system der passer til din forretning. Alle forretninger er forskellige.
Du skal selvfølgelig vælge et kasse-system, der opfylder de krav og behov, der er nødvendige for at drive din virksomhed.
Lasse Elbæk, Salgsansvarlig | Dynamics