En IT-partner der favner hele IT-Infrastrukturen
IT-Infrastruktur er komplekst - det rigtige setup kræver, at du sætter dig ind i teknologierne og hele tiden holder dig up to date på udviklingen. Og så kommer vi heller ikke uden om selve sikkerhedsdelen.
Birketoften havde behov for en løsning, hvor hele deres IT-setup var samlet ét sted. Det ledte dem til JCD, der i dag fungerer som Birketoftens interne IT-afdeling og håndterer den bagvedliggende drift og den løbende udvikling af løsningerne.
Det betyder, at Birketoften har adgang til en bred faglighed og forskellige kompetencer hos JCDs specialister, hvilket sikrer, at opholdsstedet har en løsning, der dækker alle deres behov - også i takt med udviklingen.
Sikker IT-drift skaber tryghed i hverdagen
For Birketoften er stabil IT en forudsætning for hverdagen. Beboerne er afhængige af et velfungerende netværk til både underholdning og sociale aktiviteter, mens medarbejderne skal kunne arbejde sikkert i systemerne.
IT-sikkerhed er - selvsagt - en høj prioritet, da Birketoften håndterer følsomme oplysninger og er afhængig af, at systemer og data altid er sikre og tilgængelige. Nedbrud, sikkerhedshændelser eller manglende adgang til systemer kan påvirke medarbejdernes arbejde og den oplevelse, beboerne møder i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at IT-miljøet er stabilt, beskyttet, løbende vedligeholdt og up to date.
JCD har leveret flere løsninger til Birketoften, der bl.a. omfatter WiFi, firewalls, backup, sikker mail og en fuld driftsaftale. Løsningerne er sammensat med udgangspunkt i Birketoftens konkrete behov og ønsker.
IT der understøtter hverdagen
Med JCD som IT-partner kan medarbejderne hos Birketoften fokusere på deres kerneopgave: at skabe trygge og stabile rammer for børn og unge med visheden om, at deres IT er i trygge hænder.
Vi sikrer, at Birketoften har stabile systemer og et sikkert netværk for både medarbejdere og beboere. Samtidig har de fået én samlet IT-partner, der tager ansvar og sikrer sammenhæng på tværs af løsningerne.
Resultatet er en sikker IT-Infrastruktur, der understøtter det daglige arbejde, og som kan udvikle sig i takt med Birketoftens behov.