Norlund Case Cover (1)
WEBUDVIKLING

Nyt website til Norlund Savværk

JCD har leveret nyt website til Norlund Savværk, der er nem at opdatere og vedligeholde. Websitet er i tråd med Savværkets kerneværdier.

Norlund Case Mockup

Norlund Savværks kerneværdier er professionel, ressourcebevidst, engageret, smart.

Kerneværdierne er også den røde tråd på Norlund Savværks nye website.

Norlund Savværk ønskede et moderne website med tidssvarende funktioner, hvor de blandt andet kunne præsentere virksomhedens produkter/datablade, certificeringer, grønne ambitioner og kerneværdier.

JCD har leveret et website til Norlund Savværk, der opfylder netop dé ønsker.

Om Norlund Savværk

Danmarks største savværk, Norlund A/S, er grundlagt i 1878 og ligger i Nørager. Savværket er ejet af Nørlund-fonden, som driver 2100 ha skov og landbrug og Nørlund Slot.

Norlund Savværk forarbejder nåletræer til konstruktionstræ og tømmer til det danske og europæiske marked og byggesektorer. Savværkets produkt-portefølje består af paller, emballagetræ, dansk tømmer, træfiberprodukter og konstruktionstræ.

Savværket beskæftiger 39 medarbejdere fordelt på produktion og administration.

Grafiske virkemidler og redaktørvenligt CMS

Norlund Savværks tidligere website var ikke tidssvarende og ikke responsivt – optimeret til mobil og tablet. Savværkets nye website er udviklet i Umbraco CMS, er responsivt og optimeret til mobile first. Det betyder, at websitet tager højde for, at Google indekserer mobilsider først fremfor desktop-sider. Det giver blandt andet et forspring i forhold til SEO – søgemaskineoptimering.

Det første der møder dit blik, når du klikker ind på Norlund Savværks website, er en præsentationsvideo af Savværket, hvor du følger rejsen fra den rå træstamme til det behandlede tømmer. På den måde bidrager de grafiske virkemidler til, at produktionen bliver gennemsigtig.

Umbraco CMS stiller flere features til rådighed – for eksempel billede-, video- og redaktør-funktioner. Det betyder, at Norlund Savværk nemt og hurtigt kan opdatere, administrere og vedligeholde deres website uden hjælp fra JCDs udviklere.

Præsentation af datablade og produkter

Præsentation af Savværkets datablade var en høj prioritet. Desuden var det vigtigt, at websitet skulle give brugerne de oplysninger, de har brug for – for eksempel om produkterne.

Norlund Savværks tidligere website-løsning gjorde det ikke muligt at præsentere savværkets datablade, hvilket udelukkede brugerne fra at udforske produkterne.

Savværket distribuerer konstruktionstræ og tømmer til de danske trælasthandlere. Derfor skal websitet selvfølgelig også præsentere, hvilke produkter de har på hylderne. Og det gør det nye website.

Siden Datablade viser og forklarer Savværkets pakkestørrelser, certificeringskrav, kvalitet, fugt, bomkant mm. Alle specifikationer om produkterne er gennemsigtige.

Siden er designet til at give den bedste brugeroplevelse med udgangspunkt i Savværkets målgruppe - og så er den intuitiv. Brugerne kan nemt navigere i de forskellige datablade, da de er overskueligt listet. Desuden kan brugerne vælge, om de vil læse yderligere informationer om produkterne i et datablad, ligesom de kan få uddybende specifikationer ved at hente PDFer til databladene.

Nemt overblik over certificeringer

Det er nødvendigt for Norlund Savværk at have de rigtige certificeringer.

Som et af Nordens mest moderne savværker, er det vigtigt for Norlund at synliggøre, og gøre det gennemsigtigt, hvilke certificeringer Savværket har, da det skaber troværdighed. Norlund var for eksempel det første savværk i Danmark, der blev CE certificeret i henhold til den internationale standard EN 14081-1. Og i 2017 blev savværket certificeret til maskinsortering af konstruktionstræ. Det skal selvfølgelig vises på websitet.

På det nye website er siden Certificeringer dedikeret til at præsentere Norlunds certificeringer. Siden uddyber og forklarer Savværkets forskellige certificeringer – som bruger kan du nemt downloade dem som PDF.

Siden understøtter kerneværdien professionel, og forklarer den i praksis.

Sprogversionering til fordel for europæisk eksport

Norlund Savværks tidligere website var kun oversat til dansk, hvilket besværliggjorde kommunikationen i forhold til europæisk salg og eksport.

Norlund Savværk eksporterer til byggesektoren i Tyskland, Holland, Belgien og England. Derfor er det nødvendigt, at websitet har sprogversionering - websitet kan oversættes til engelsk.

Grønne ambitioner præsenteres på websitet

Norlund Savværk sigter mod nuludledning af CO2 i 2025 og arbejder samtidig på at minimere virksomhedens klimaaftryk. Derudover er fokus også på blandt andet rest-produkter som savsmuld, der bruges som strøelse hos heste, i slagterier, til træpiller eller andet.

Den grønne ambition og vejen mod målet er præsenteret og forklaret på Norlund Savværks nye website. Her bruges de grafiske elementer og virkemidler til at understøtte og forstærke budskabet, mens den visuelle linje, med Savværkets karakteristiske grønne logo-farve, danner rød tråd på siden.

Det leder tilbage til Savværkets kerneværdier – værdien ressourcebevidst. Den grønne ambition er i den grad gennemsigtig.

 

Man fristes til at sætte lighedstegn mellem Norlund Savværks kerneværdier og websitet.

Kerneværdierne er implementeret på Savværkets nye website - både i designet, tekst og grafik.

Besøg Norlund Savværks website

Vil du høre mere om de løsninger, vi har leveret?

Skriv dig op formularen og bliv kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt for en gennemgang af dine muligheder.

Bliv kontaktet af JCDs specialister

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.