Business Central gør hverdagen nemmere og mere overskuelig
I forbindelse med Vin & Vin Aalborgs åbning af deres nye butik i 2021 valgte virksomheden at opgradere deres eksisterende Microsoft Dynamics NAV til en Business Central.
Vin & Vin Aalborg ønskede et overskueligt ERP-system, der var let at bruge og var med til at sikre den gode service overfor forretningen kunder.
Forretningens eksisterende Microsoft Dynamics NAV var ikke tidssvarende i forhold til de ønsker og krav, butikken havde til for eksempel lagerstyring og et ønske om færre manuelle processer - blandt andet i ekspeditionen af kunder.
Butikkens administration og personale oplevede ikke, at deres eksisterende NAV gav det overblik og de data, der var nødvendige - blandt andet i forbindelse med lager, salg og omsætning. Et eksempel herpå, var den manuelle afstemning af butikkens kasser, som medførte ekstra tid hos personalet. Det klares i dag automatisk fra POS til økonomisystem - og dermed frigives mere tid fra butikkens personale.
Implementeringen af Microsoft Dynamics Business Central, i samspil med JCD Retail, har hjulpet Vin & Vins personale til en langt mere overskuelig og produktiv hverdag med færre manuelle handlinger, et komplet overblik over de vigtige led i butikkens daglige drift og ikke mindst et bedre lagersystem der er med til at sikre minimal økonomisk binding.