Jcd Core Web Vitals Website Seo

30. marts 2021

Vil du findes på Google? Core Web Vitals

Hvad er Core Web Vitals, og hvordan bliver dit website påvirket?

 

Læs med her hvis du vil vide lidt mere om, hvad Core Web Vitals betyder for dit website og din SEO-indsats ... og hvordan du kan styrke din position på Google.

Hvis dit website scorer dårligt på de nye signaler, kan det være forskellen på, om det er dig eller din konkurrent, der får den øverste position på Google.

Google meldte ud i god tid og introducerede Core Web Vitals allerede sidste år. Fra og med maj 2021 bliver de nye parametre nemlig blevet brugt som rankingsignaler i de organiske søgeresultater på Google.

Er du endnu ikke forberedt til udrulningen af Core Web Vitals? så er det nu sidste mulighed at komme hurtigt med ud af starthullerne!

 

Hvad er Core Web Vitals?

Core Web Vitals er Googles seneste opdatering til deres algoritme og et forsøg på at identificere og forbedre brugeroplevelser på tværs af internettet.

Gennem de seneste år har Google har testet forskellige parametre at måle og kvantificere brugeroplevelse på. Core Web Vitals er resultatet.

 

Core Web Vitals består af tre primære rankingsignaler, der måler på følgende:

  • Largest Contentful Paint (LCP) – indlæsning
  • First Input Delay (FID) – interaktivitet
  • Cumulative Layout Shift (CLS) – visuel stabilitet
Core Web Vitals Rankingsignaler

Efter at have analyseret millioner af sidevisninger for at forstå, hvordan de tre parametre påvirker brugerne, konkluderer Google følgende resultater, når en side opfylder ovenstående grænseværdier:

  • Brugere er 24% mindre tilbøjelige til at forlade en side inden indlæsning
  • 22% mindre frafald på blogs og nyhedssider, samt 24% for webshops

Hvis du har fuldstændig styr på Core Web Vitals, så er der altså meget at komme efter – både i form af en øget ranking på Google men også når du skal fastholde besøgende på dit website.

Sådan skal du forstå ranking­signalerne

Core Web Vitals består på nuværende tidspunkt af tre nye signaler

1. Largest Contentful Paint (LCP)

Largest Contentful Paint er et nyt, brugercentreret signal der måler den oplevede load-hastighed – altså hvor hurtigt besøgende på dit website oplever, sitet indlæser. Det er altså mere kompliceret end bare den tid, det tager for en side at indlæse alt indhold.

Med LCP måler Google den oplevede indlæsningshastighed baseret på, hvor lang tid det tager for browseren at indlæse det største indholdselement på skærmen – det kan for eksempel være et billede, en video, tekst eller andre tunge elementer.

Derfor kan det være en fordel at optimere billederne på dit website. Er du i tvivl om, hvilke filformater du skal gemme dine billeder i så tjek vores lynkursus i filformater til websites og webshops.

 

2. First Input Delay (FID)

Med First Input Delay kvantificerer Google brugeroplevelsen i forbindelse med interaktiviteten på dit website. På nettet handler det i høj grad om at skabe en god førstegangsoplevelse for besøgende – det kan gøre forskellen om nogen bliver en loyal kunde.

First Input Delay er en vurdering af en websites interaktivitet, og hvor responsivt dit website er over for brugerens input.

I modsætning til LCP, kan FID først måles, efter brugeren interagerer med en side – fx ved at klikke på et link eller trykke på en knap. Værdien for målingen består af den tid, det tager efter en handling er foretaget frem til at browseren er i stand til at begynde behandlingen af den givne interaktion.

Det er derfor vigtigt, at brugeren oplever en kort ventetid efter at have foretaget en handling.

 

3. Cumulative Layout Shift (CLS)

Cumulative Layout Shift handler grundlæggende om visuel stabilitet – men hvad menes der præcist med det? Visuel stabilitet har kort sagt noget at gøre med, hvordan indholdet på et website bevæger sig rundt.

Du har måske prøvet at læse en artikel, når teksten pludselig bliver rykket rundt for, at en reklame eller et billede bliver indlæst – eller endnu værre … når du er ved at trykke på et link, og det så i samme øjeblik bevæger sig, så du kommer til at klikke på noget helt andet.

Situationer som disse er vildt irriterende, og bidrager ikke til en god brugeroplevelse – og det mener Google heller ikke. Cumulative Layout Shift forsøger derfor at måle summen af alle individuelle bevægelser i websitets layout.

For at få en god score, er det derfor vigtigt at begrænse, hvordan indholdet på din side indlæses, og hvor meget indholdet flyttes rundt på under hele besøget.

Hvad betyder Core Web Vitals for dit website?

Nu ved du lidt mere om de tre nye rankingsignaler i Core Web Vitals. Måske tænker du: hvordan påvirker udrulningen mit website?

Core Web Vitals består af en tilføjelse af tre nye signaler til Googles algoritme, og påvirkningen af dem vil kunne komme til syne i alle organiske søgeresultater på desktop og mobile enheder.

Hvor stor en ændring der kommer til at ske i Googles SERP, er der ingen, der ved med sikkerhed. Det er selvfølgelig værd at huske, at Google allerede har hundredvis af signaler at rangere søgeresultater efter – men det behøver ikke at betyde, at de nye Web Vitals ikke har indflydelse. Hvis dit website scorer dårligt på de nye signaler, kan det udgøre forskellen på, om det er dig eller din konkurrent, der får den øverste position på Google.

Har du brug for ekstra tips til, hvordan du kan optimere dit website og styrke din SEO-indsats, så har vi den her eBog: eBog | 7 Ting du kan gøre for at optimere dit website

Fremtiden for Core Web Vitals

Mens Core Web Vitals på nuværende tidspunkt består af tre nye rankingsignaler, der hver måler vigtige aspekter af brugeroplevelsen på dit website, er der stadig potentiale for, at Google fremover udvider omfanget af Core Web Vitals. Google har nemlig sat sig for, at opdatere algoritmen på årsbasis i takt med, at de opbygger en bedre forståelse af brugeroplevelsen på nettet.

Derfor forventes det, at Core Web Vitals bliver en betydningsfuld faktor inden for SEO, der vil være i konstant udvikling.

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.