Jcd Trafik Paa Website Oeg Konverteringer

08. april 2020

Sådan gør du dit website bedre og får flere kunder!

8 udfordringer med dit website

 

Vil du gerne have mere organisk trafik til dit website og øge dine konverteringer?

Dit website har flere funktioner - det er dit ansigt udadtil, det skal give god service til kunder og sikre konverteringer til din forretning.

 

Der kan være flere grunde til, at dit website ikke konverterer, som du ønsker. Eksemplerne her er fiktive, men de kunne sagtens være virkelige.

 

Vi har samlet otte udfordringer, du måske oplever med dit website.

Læs med her og bliv klogere på hvor du kan forbedre dit website.

 

 

1. SEO - Opnå synlighed på Google

Eksempel: Du ønsker, at dit website er præsenteret på første side, når der bliver lavet en Google søgning. Men du har ikke lavet en søgeordsanalyse, hvilket resulterer i, du bruger forkerte søgeord og på den forkerte måde. Derudover er den tekniske del af dit website ikke SEO-optimeret.

 

Din SEO-indsats er afgørende for, om dit website vises i søgemaskinerne – særligt på side et. Men Googles algoritme er kompleks.

Du kan både SEO-optimere den tekniske del og On page. Den tekniske del handler om, at dit website skal bygges rigtigt op. Det er blandt andet i forhold til kodeoptimering, redirects, hastighed, komprimering af billeder, URL-opbygning m.m.

I forhold til On page er det en rigtig god start at lave en søgeordsanalyse; hvilke søgeord vil du gerne findes på, og hvilke søgeord bruger din målgruppe, når de skal finde dig. Derefter skal du skrive tekster, hvor du bruger dine søgeord på den rigtige måde. Du bør også arbejde med dine titles, meta beskrivelser, overskrifter, længden på dine tekster – minimum 200 ord og gerne 400 ord, billedtitler, ALT tekster m.m.

Alt sammen medvirker til, at du opnår bedst SEO værdi, så du får en bedre placering i søgeresultatet.

Det kan være udfordrende at give sig i kast med SEO på egen hånd - hvis du ikke selv har kompetencerne, kan det være en god idé at få hjælp ude fra.

 

 

2. Opsæt konverteringssporing

Eksempel: En B2B virksomhed vil gerne følge de besøgendes adfærd på deres website. De vil blandt andet gerne have overblik over, hvor mange besøgende der konverterer.

 

Hvad er en konvertering? En konvertering er, når besøgende gør en bestemt handling. Det kan for eksempel være at tilmelde sig dit nyhedsbrev, udfylde din kontaktformular eller klikke på dit telefonnummer.

Hvis du gerne vil vide, om du får henvendelser via dit website, bør du opsætte konverteringssporing. Du kan opsætte sporing lige fra forside til alle undersider, kontaktformularer, klikbare emails og telefonnumre, videoer, Facebook, LinkedIn osv. Du sætter konverteringssporing op i din Google Analytics.

Vil du gå skridtet videre, kan du lave en splittest, hvor du sammenligner to variationer af én side, et design eller en annonce for at se, hvilken version der konverterer bedst.

 

 

3. Søgefunktion og søgefiltre – Det skal være nemt at finde dét, man søger efter

Eksempel: En kunde søger på Plæneklipper med bioklip - men søgeresultatet matcher ikke søgningen, og det er umuligt at filtrere søgningen yderligere.

 

Potentielle kunder der bruger din søgefunktion er i højere grad eksponeret for at konvertere; de ved, hvad de søger.

Det skal være nemt at navigere på dit website. En god søgefunktion og gode søgefiltre er med til at give god service. I sådan et tilfælde er søgefunktionen også din ekstra sælger, da den skal vise det produkt, kunden har søgt efter. Gode søgefiltre kan f.eks. være kategori, pris, størrelse, farve … og selvfølgelig mulighed for søgninger ud fra almindelig fritekst.

 

 

4. Kommuniker med kunder via chat-funktion

Eksempel: En virksomhed vil gerne booste deres kundehenvendelser via deres website, så de kan få endnu flere henvendelser. En chat-funktion på websitet kan være løsningen.

 

I dag bevæger brugerne sig på en helt anden måde, når de er online. Derfor er det vigtigt at vise, at du er tilgængelig, når en kunde vil kontakte dig, undersøger dit website, leder efter et produkt …

Et af de mest effektive værktøjer når du vil generere flere kundehenvendelser, er en chatfunktion. Med en chat-funktion kan du have en direkte dialog med nye kunder, der allerede er på dit website. På den måde virker du mere nærværende.

Derudover bør alle dine øvrige kontaktinformationer selvfølgelig være synlige, så kunder nemt kan kontakte dig.

 

 

5. Mobile First – Google rangerer efter Mobile First

Eksempel: En virksomhed vil gerne vises højt i søgeresultatet på Google, så de kan være mere synlige overfor potentielle kunder og dermed skabe mersalg. Et væsentligt problem er, at deres website ikke er optimeret til mobile first. Derfor bliver sitet rangeret lavere af Google.

 

Google indekserer mobilsider først fremfor desktop-sider. Det skyldes, at flere og flere bruger deres mobiler, når de søger, shopper, navigerer på nettet. Helt op til 50-60% bruger mobilen, når de besøger et website. Det skal dit website kunne håndtere, og derfor skal dit indhold være optimeret til mobile first. Ellers risikerer du en dårligere placering og dermed mindre synlighed på Google.

Høj brugervenlighed på mobil er lige så vigtigt som høj brugervenlig på desktop; du skal sikre den gode brugeroplevelse uanset enhed.

Websitets hastighed er også med til at rangere dit website ligesom en hurtig indlæsningstid. Test dit websitets hastighed her - https://www.thinkwithgoogle.com/feature/testmysite/.

 

 

6. Serverkapacitet – Dit website skal have plads til dine kunder

Eksempel: En produktionsvirksomhed har en præsentationsvideo på forsiden af deres website. Videoen præsenterer virksomheden og deres arbejdsfelt – men den fylder meget. Det betyder, at den altid stopper efter 15 sekunder.

 

Dit website er placeret på en server. Hvis du ikke har den rigtige serverkraft, når du får mange besøgende på dit website, kan serveren ikke følge med. Det kan for eksempel ske, hvis du har video-filer, der er meget store. En HD-video kan nemt være over 100 MB – og har du mange besøgende, der vil streame videoen på samme tid, vil du opleve, at videoen stopper pludseligt efter et par sekunder eller viser sort skærm.

Din webhost leverer en bestemt serverkapacitet ud fra den gennemsnitlige trafik – det inkluderer ikke at streame store videoer. Hvis du har for mange besøgende, kan du risikere, at din side går ned, fordi du ikke har nok serverkapacitet. Vælg en udbyder der giver dig en skalerbar og fleksibel løsning. Dermed sikrer du en god kundeoplevelse, og du sikrer samtidig dit salg.

 

 

7. Online Konfigurator

Eksempel: En virksomhed sælger stålrør på specialmål. Hver gang en kunde skal bestille et parti stålrør, kontakter de virksomheden, og giver dem specialmålene, der noteres manuelt i et excel-ark. Det kræver både tid og ressourcer hos virksomheden.

 

Løsningen er at integrere en online konfigurator på websitet.

En online konfigurator kan optimere og forkorte de indledende produktionsprocesser i en ordreproces. Løsningen er ideel for virksomheder, der har en specialiseret produktportefølje. Via en formular på websitet kan kunden selv indtaste mål og øvrige specifikationer, hvorefter konfiguratoren leverer en løsningsmodel med angivelse af de kriterier og billeder/tegninger, kunden har valgt - eventuelt suppleret med en vejledende pris.

En konfigurator er også ideel, hvis du har en servicevirksomhed - for eksempel et bilværksted. En konfigurator kan integreres på dit website, så dine kunder i høj kan være selvhjulpne – det sikrer, at du sparer tid og ressourcer. For eksempel kan kunden selv bestille et serviceeftersyn til sin bil via dit website. Du kan også integrere en sms-kundeservice, der minder kunden om, at det er tid til næste serviceeftersyn.

 

 

8. Sprogversionering

Eksempel: En virksomhed der sælger til udlandet, vil gerne være til stede hos deres målgrupper i de lande, de leverer og eksporterer til. Lige nu har de kun et .dk domæne, men vil gerne have flere domæner og sprogversionering, så de appellerer til alle deres målgrupper.

 

Hvis dit website er på forskellige domæner, vil du opnå større tillid hos dine besøgende, fordi de typisk har mere tillid til et domæne fra deres eget land.

Ud fra dit budget og visionen for dit website, skal du beslutte, om der skal integreres sprogversionering. Hvis du ønsker at få succes i flere lande og på deres søgemaskiner, er det ideelt at oprette flere domæner - for eksempel .dk, .com eller .de. Husk at alle domæner skal have opmærksomhed.

 

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Kontakt JCD A/S

Telefon 70 12 00 03

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.