Kunder i dag er selvstændige og handlekraftige. De er beslutningstagere!
De har sikkert bestemt sig for, hvad de mangler, og hvad de ikke mangler og måske endda sonderet terrænet grundigt inden et reelt køb.
Webshop-ejerens paradoks
Når man skal henvende sig til sine kunder, taler man ofte ud fra to begreber: B2B (business to business) og B2C (business to consumer).
Nogle taler endda om B2H (business to human), og det giver egentlig god mening. Bag B2B og B2C sidder der nemlig en person, og det er DEN person, du skal appellere til på din webshop.
Det er nemlig det menneske, der træffer beslutningerne.
Lad os overføre det til marketingindsatsen!
Tiderne skifter
Marketing og salg har ændret sig!
Nu handler det ikke kun om kold kanvas, hvor vi griber knoglen og ringer rundt til potentielle kunder.
Det handler om at skabe et behov og styrke sit brand. Kunder, og potentielle kunder, skal vide, hvad DIN virksomhed står for. Hvilke værdier der kan tillægges dit brand.
Man kan sige, at man skal sælge indirekte og skabe en tilslutning til din virksomhed.
Lad os tage et par eksempler: Volvo (sikkerhed) og Apple (design). Det er etablerede virksomheder, der er synonym med sikkerhed og design. Det er det, vi kan huske dem for og forbinder dem med.
Du kan sagtens følge samme opskrift.
Sådan sælger du mere på din webshop
Din webshop er dit ansigt udadtil - det er den, du bliver vurderet på.
De besøgende på din webshop beslutter sig lynhurtigt for, om de har lyst til at blive eller hellere vil klikke videre. Derfor skal din webshop fange opmærksomheden med det samme og fastholde den.
Jeg giver dig her 4 råd, som du kan arbejde med på din webshop.
1. Hvordan finder mine kunder nemmest produktet de søger?
Det er vigtigt, at din webshop er nem at navigere i. Hvis dine besøgende ikke kan finde det, de søger, klikker de hurtigt væk.
Giv kunderne nogle gode søgefiltre, der gør det nemt at finde den rigtige vare i dit varekatalog. For eksempel på pris, kategori, producent og selvfølgelig altid en god fritekstsøgning (gerne med forslag).
2. Når du køber produkt A, kan du måske også bruge produkt B?
Relaterede varer er oplagt mersalg og en god service for kunden, da du som sælger har større indblik i dit sortiment, end kunden har. Når kunden fx køber en sandkasse er det oplagt at sælge sand eller lidt legetøj med eller olie til plæneklipperen.
3. Det skal være nemt at købe produkterne online
Selvom det skal være nemt, skal det også stadig være trygt for din kunde. Sæt prisen tæt ved købeknappen eller evt. på købeknappen og sæt købeknappen således, at brugeren ser den i samme øjeblik, han rammer detaljesiden på dit produkt eller måske endda i oversigten. Det gælder også på mobilen.
4. Gode tekster og struktur
Skriv gode produkttekster der beskriver produktets kvaliteter, og hvordan det kan bruges. Produktteksterne er med til at sælge - som en bonus virker teksterne også fantastiske i forhold til SEO.
I forbindelse med SEO - så husk at din side ikke skal optimeres til alt. Vælg i stedet omhyggeligt nogle ord eller sætninger, som de enkelte produkter eller grupper af produkter vil blive søgt frem på. For eksempel hvis du sælger cykler, kan du med fordel lave sider, hvor der bliver vist kategorier af cykler, der passer til specifikke behov fx "Pigecykel 6 år" - da det højest sandsynligt vil være det mindset den potentielle køber har, når han har behovet. Suppler evt. med en landingpage.
Er du mere interesseret i SEO men stadig synes, at det er lidt en jungle, har moz.com en rigtig fin guide her med masser af gode tips.