Virksomheder har efterhånden fået øjnene op for at digitalisere og automatisere daglige rutineopgaver og processer. Rutineopgaver der strækker sig fra manuelle indtastninger og registreringer til kundeoprettelser, journaliseringer og lignende.
En del af digitaliseringsrejsen starter med at finde ét system til at håndtere dine dokumenter inden for HR, projekter, kundedata, kontrakter.
Med ét system til al din dokumenthåndtering, undgår I, at vigtige dokumenter ligger i medarbejdernes indbakke, gemmes på lokale drevs og derfor er svære at fremsøge.
Der findes mange gode systemer til dokumenthåndtering - hos JCD forhandler vi WorkPoint 365 til SMBere, som kan være med til at konsolidere virksomheders data og dokumenter.
Hvorfor skal du vælge WorkPoint til din virksomhed?
Vi har spurgt vores Modern Workplace Arkitekt Tobias Spens.
1. WorkPoint er limen mellem dine systemer
Microsofts produkter er gode til at producere, sende og gemme dokumenter, mens WorkPoint er ideel til at journalisere, opbevare og gemme dine dokumenter på tværs af sager og kunder.
Her fungerer WorkPoint som lim mellem dine eksisterende systemer; ERP, SharePoint, Outlook, Word og lignende.
Med WorkPoint producerer du dine dokumenter i Word, arbejder i Excel og skriver mails i Outlook - præcis som du er vant til. Dernæst journaliserer, gemmer og genfinder du dokumenterne i WorkPoint - uanset om det er HR, projekter, kontrakthåndtering eller vigtige informationer om kunder.
2. Dokumentskabeloner er altid opdateret
Arbejder du med dokumenter, kontrakter, formularer eller andre dokumenttyper, hvor skabeloner er ideelle? WorkPoint har et dokumentbibliotek, hvor nyeste version altid er opdateret, og de indtastede data overføres automatisk fra andre systemer, fx dit ERP-system.
Alle virksomheder er forskellige og har fx ofte deres egne processer til styring af kontrakter. Alligevel har kontraktstyring en tendens til at følge de samme grundlæggende principper – uanset størrelsen på virksomheden.
Skabelonbiblioteket kan bidrage med at frigøre tid og ressourcer, da de automatisk udfyldes med data fra fx dit ERP-system.
3. WorkPoint er konfigurerbart
WorkPoint er et stort system, der favner mange muligheder og løsninger inden for dokumenthåndtering; CRM, HR, projektstyring, kontraktstyring.
WorkPoint er konfigurerbart, og derfor kan du hurtigt være i gang med løsningen. De moduler du har brug for i din dokumenthåndtering konfigureres, og så er du i gang, da intet skal udvikles. De funktioner og moduler du ikke har brug for fjernes.
Det betyder også, at WorkPoint er en løsning, der kan vokse med din forretning og små og mellemstore virksomheder samme muligheder som store virksomheder.
4. WorkPoint giver mulighed for at starte småt og komme hurtigt i gang
“Mit bedste råd til dokumenthåndtering, uanset om det er CRM, projektstyring, HR, kontraktstyring – eller en kombination – vil det være, at starte småt og bygge løsningen op i takt med I får brug for flere moduler eller funktioner”.
Tag udgangspunkt i de funktioner I dagligt bruger og byg på. Dermed får du hurtigere brugerne med og kommer i gang med at bruge systemet.
WorkPoint sætter struktur i din dokumenthåndtering.