JCD Shop Webshop

23. november 2018

Fremtidens detail-handel: Det skal du have styr på

Af Rasmus Brunsholm, Dynamics NAV Konsulent, JCD A/S

 

Omni-Channel giver kunderne den bedste oplevelse.

Retail-branchen er i en årrække blevet bombarderet med budskaber om Omni-Channel.

 

Begrebet dækker over:

1. En sammensmeltning af web og fysisk butik, hvor kunden oplever at møde én og samme butik, uanset om det er med en mus i hånden eller med en indkøbskurv under armen.

2. At butikker skal være tilgængelige på de digitale platforme – lige meget om kunden handler fra computer, tablet eller smartphone. Omni-Channel handler i bund og grund om at give kunden en god oplevelse. Vi mener helt klart, at målet er det rigtige … for intet er vel vigtigere end dine kunder?

Men hvordan kommer du dertil, og hvilke udfordringer er der på vejen?

 

Optimer processerne og bliv konkurrencedygtig

Selv for virksomheder der i praksis har indført Omni-Channel, så er kæden - som bekendt - ikke stærkere end det svageste led.

Den kæde af værktøjer og processer, der tilsammen danner Omni-Channel, kræver hele tiden, at du har optimeret de elementer i kæden, vi kalder de klassiske dyder.


I retail-branchen omfatter det følgende:

Varer til tiden
Varerne skal bestilles hjem til tiden og distribueres ud til butikkerne til tiden. Faste udsving i salget i løbet af året skal systematiseres, og der skal tages højde for særlige tilbudsperioder i god tid.

Den rigtige mængde varer på hylderne
Problemet er simpelt: en stor lagerbeholdning af en vare der ikke sælger forøger den bundne lagerværdi og forhindrer indkøb af andre varer, mens for få varer nedsætter dine indtjeningsmuligheder. Løsningen er ikke simpel – tidligere salg skal analyseres, og der skal reageres hurtigt på ændringer i kundernes købstendenser.

Brugervenligt kassesystem
Et nemt og brugervenligt kassesystem er ideelt, fordi du sparer tid på oplæring af dit personale. Desuden er det en god idé, hvis dit kassesystem er integreret med din ERP-løsning, så du hele tiden kan se din lagerstatus.

Forøg basket size
Inspirer og påvirk dine kunder til at købe flere varer, når først de er kommet ind i din butik. Umiddelbart kan det lyde grådigt, men der er faktisk stor grad af kundeservice i at tilbyde relaterede produkter og andre relevante varer til samme kunde – både på din webshop men også i din fysiske butik.

Lagerstyring
På lageret skal du have styr på, hvor mange varer du har, og hvor alle varer er hele tiden. Lagerbeholdning og lagerværdi skal være opdateret.

Minimer svind
At varer på mystisk vis forsvinder er desværre også en af udfordringerne i retail-branchen, og Omni-Channel udbreder det til alle salgskanaler. Overvågning og alarmer er klassiske løsninger – men analyse af for eksempel returneringer og andre adfærdsmønstre vinder frem.

 

Disse elementer er vigtige fundamenter at få styr på, før du begynder at kigge på Omni-Channel begrebet … og altså også efter du har sluttet kæden.

Derfor; få styr på basis uanset hvor din forretning befinder sig i dag, hvordan du kan give dine kunder en bedre oplevelse, dine konkurrenter kamp til stregen og dine medarbejdere en sjovere hverdag.

 

Vil du vide mere?

Kontakt JCD på telefon 70 12 00 03

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.