Krav til digital bogføring og regnskabsprogram
Den nye bogføringslov kommer især til at ramme dem, der i dag ikke gør brug af hverken digital bogføring eller et digitalt regnskabsprogram.
Selv om din virksomhed gør, så kan den nye bogføringslov måske accelerere din digitaliseri
Den 19. maj 2022 vedtog det danske folketing en ny bogføringslov, der kommer til at ramme alle danske virksomheder, der omsætter over 300.000 kr.
Den nye bogføringslov betyder, at alle virksomheder skal foretage deres bogføring digitalt, hvilket sandsynligvis vil give færre tilfælde af snyd, fejl og forkerte skatte- og skatteangivelser.
Som en sidegevinst vil loven sandsynligvis også medføre tidsmæssige besparelser for virksomheder i forbindelse med bogføring.
Hvornår loven træder i kræft for netop din virksomhed afhænger af selskabsform og virksomhedens omsætning.
Kravene i den nye bogføringslov bliver gradvist indført i perioden 2023 til 2026.
Krav til digital bogføring og digitalt regnskabsprogram
De mest markante og mest omfangsrige ændringer med den nye bogføringslov er kravene til digital bogføring, som skal ske i et digitalt bogførings-, ERP eller regnskabsprogram.
Kravene til den digitale bogføring sker for at mindske snyd, fejl, øge sikkerheden og ikke mindst sikre en mere korrekt bogføring.
Et digitalt regnskabsprogram kan være med til at gøre en række administrative opgaver lettere og sikre en mere korrekt registrering af indtægter, udgifter, moms, bilag, debitorer mm.
Overholder Business Central kravene til den nye bogføringslov?
Leverandører af ERP, regnskabsprogrammer og bogføringssystemer skal inden 2024 sikre, at deres løsning lever op til de nye systemkrav til bl.a. sikkerhed, automatisering og korrekt bogføring. Herefter skal leverandører registrere deres løsning hos Erhvervsstyrelsen.
Det er endnu ikke sket for nogle regnskabsprogrammer men forventes i løbet af 2023. Listen kommer til at være tilgængelig på erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Tag din rådgiver med på råd
Overholder din virksomhed i dag ikke kravene til hverken den digitale bogføring eller brugen af et digitalt regnskabsprogram - så sørg for at tage dine rådgivere med på råd.
Her hos JCD hjælper vi dig gerne med at præsentere dine muligheder for at digitalisere dit bogholderi med et moderne og fremtidssikret ERP-system, som for eksempel Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Ny bogføringslov kan øge den generelle digitalisering hos virksomheder
Den nye bogføringslov kan være med til at sætte skub i digitaliseringen hos de mange virksomheder, der endnu ikke får fuld udnytte af et digitaliseret bogholderi, ERP eller regnskabssystem.
Moderne ERP og bogføringssystemer kan optimere en lang række af de manuelle arbejdsopgaver, som din virksomhed måske sidder med i dag; afstemning, opdatering af lager, webshop, inkasso, rykker- og debitoropfølgning.