Er din virksomhed blandt de mange danske virksomheder, der har servicepersonale eller håndværkere som arbejder ude hos en kunde og dermed ofte håndterer timesedler, materialeregistreringer, fakturaer på sager, bestillinger og lignende?
Så kender du uden tvivl til manuelle arbejdsgange, registreringer, løse sedler og et manglende overblik over sagens forløb. I den her artikel sætter vi fokus på Field Service, og hvordan du med en Field Service løsning kan digitalisere og optimere mange af de processer der - i dag - typisk håndteres manuelt.
Field Service er en løsning, hvor kørende personale, teknikere, chauffører eller håndværkere – arbejder i marken - kan registrere, opdatere og kommunikere om alt der har relevans for en sag eller en opgave.
En Field Service løsning er ofte udformet som en applikation (app) på en mobil, tablet eller computer, der kan kommunikere med virksomhedens øvrige systemer; kalender, ERP, lagersystem, timeregistrering osv.
Se vores katalog med forskellige Field Service-løsninger, som er lavet i Power Apps.
Udforsk vores Field Service løsninger
Det får du ud af en Field Service løsning ...
1. Gå ikke glip af omsætning
Service, vedligeholdelse og andet arbejde hos kunden er ofte forbundet med kørte kilometer, materialeforbrug, timesedler, bestillinger og lignende.
Den manuelle håndtering af det medfører ofte manglende eller fejlagtige registreringer og dermed potentielt tab af omsætning.
Med digital registrering undgår I løse sedler, der kan blive væk, og som aldrig bliver faktureret, registreret eller bestilt.
2. Få bedre dokumentation
Et stigende antal opgaver kræver dokumentation – fx i forsikringssager, garantisager og lignende.
En Field Service løsning med indbygget kamera kan være med til at hjælpe personalet med at fotodokumentere skaden og det udførte arbejde for at udbedre skaden. Billedet tilføjes sagen og følger dermed det øvrige dokumenterede; timer, materialer og lignende.
3. Digitaliserede processer sparer tid og ressourcer
I en moderne virksomhed bør manuelle processer og rutineopgaver minimeres, så du sparer tid på rutine-opgaver såsom indtastninger.
Mange Field Service løsninger kan integreres til din virksomheds omkringliggende systemer; timeregnskab, vagtplanlægning og regnskabsprogram.
Dermed kan de registreringer der foretages i Field Service løsningen føres direkte videre til de relevante systemer - fx kan materialeforbrug registreres på en sag, en faktura eller trækkes fra lagret.
4. Bedre overdragelse af sagen
En teknisk sag kan ofte være kompleks, og det kræver, at den kørende medarbejder er godt forberedt på, hvordan sagen skal løses.
Skal der fx bruges specielt værktøj, kompetencer eller uddannelse? Skal der indkøbes materialer forud besøget? Med en Field Service løsning kan alle nødvendige oplysninger registreres og præsenteres for det kørende personale og synkroniseres med deres kalender.
Det betyder, at en Field Service løsning giver en bedre overdragelse af en sag, og teknikeren er bedst muligt klædt på til en opgave.
5. Bedre overblik over sagens status og forløb
Et manglende overblik over en sag og forløb kan have store konsekvenser for en virksomhed. Hvis der ikke er overblik, ved de relevante medarbejdere ikke, hvor langt en sag er. Dermed kan sagen ikke afsluttes og faktureres.
Med en Field Service løsning kan medarbejderen registrere, hvor langt en given sag er - dermed har kontoret altid overblik over, hvor langt en sag er.
Hvis dine konkurrenter allerede bruger Field Service, er du sandsynligvis bagud
Det er intet værre end at være bagud – og slet ikke til en konkurrent. Hvis dine konkurrenter eller kollegaer i branchen allerede bruger en Field Service løsning, risikerer du at være bagud – og det kan have betydning for din bundlinje.
Bruger din virksomhed tid på manuelle registreringer, manuelle indtastninger og opfølgninger, er det en hæmsko, og noget du allerede i dag bør undersøge muligheden for at komme i gang med.
En Field Service løsning kan fås i mange forskellige udgaver – og du behøver ikke at investere i en større løsning fra start.