Hver tredje virksomhed oplever brud på it- sikkerheden
Vi ved det alle i bund og grund godt; it-sikkerhed er vigtigt – men hvad siger de skinbarnlige data om emnet?
Vi har set nærmere på tallene ...
It-sikkerhed har i lang tid stået højt på dagsordenen hos de fleste it-administratorer, it-medarbejdere og it-ansvarlige. Hos JCD har vi i over 30 år formidlet vigtigheden af it-sikkerhed og at have styr på alt fra sin disaster recovery plan, firewall, antivirus, email kryptering, backup mm.
Er it-sikkerhed forsat et højaktuelt emne? Og har vi, som virksomheder, efterhånden ikke godt styr på it-sikkerheden? Vi har taget temperaturen på it-sikkerheden med udgangspunkt i Danmarks Statistiks seneste data på området.
31% har oplevet brud på it-sikkerheden i foregående kalenderår
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 47% af befolkningen mellem 16 og 89 år oplevede sikkerhedsproblemer i foregående kalenderår, mens tallet var hele 31% blandt danske virksomheder med 250+ ansatte. Det er en stigning fra 27% sammenlignet med 2018.
Blandt de brud der opleves, er alt fra for eksempel blokering af it-services, videregivelse af fortrolige data, sletning eller ødelæggelse af data.
Alle kan desværre blive ramt. Derfor er der god grund til at iværksætte tiltag, der skal beskytte sin virksomhed. Det er for eksempel vigtigt at beskytte dine data - de er nemlig nødvendige for, at du kan drive din forretning. Samtidig bliver data og systemer mere og mere forretningskritiske.
De rigtige sikkerheds-initiativer kan beskytte din virksomhed, systemer og medarbejdere.
Større virksomheder – flere brud på it-sikkerheden?
Tallene fra Danmarks Statistik er klare; større virksomheder rammes hårdere af brud på it-sikkerheden end små virksomheder.
Mens 31% af virksomheder med 250+ ansatte rammes, går det kun ud over godt 9% af virksomheder med 10-49 ansatte. Gennemsnittet for alle virksomheder er dermed på 11%.
Årsagen er imidlertid mange. En stor del af forklaringen på at større virksomheder rammes hårdere skal blandt andet findes i, at virksomheder med 250+ ansatte tester deres it-sikkerhed i langt højere grad end mindre virksomheder.
Tallene viser nemlig, at virksomheder med over 250 ansatte tester og laver risikoanalyse i op imod 84%, mens det samme gør sig gældende for 45% af virksomheder med 10-49 medarbejdere.
Dermed opdateres it-sikkerheden i større grad hos de større virksomheder end blandt de små. Tallet for brud på it-sikkerheden må derfor vurderes at være højere blandt de små, end tallene egentlig viser.
Små og mellemstore virksomheder kan også højne sikkerheden med de rigtige løsninger - for eksempel ved at overvåge trusler mod forretningen, have styr på klientsikkerheden eller sørge for at firewalls er tidssvarende og opdaterede.
Visse brancher rammes hårdest
Tallene fra Danmarks Statistik viser også en klar tendens; især informations- og kommunikation-branchen rammes hårdest og i langt højere grad end bygge- og anlægsbranchen og handel og transport.
Mens 16% af informations- og kommunikationsbranchen rammes af brud på it-sikkerheden, oplever kun 8% af bygge og anlægsbranchen udfordringerne.
Årsagerne hertil kan være mange. Dykker vi ned i tallene, viser de, at informations- og kommunikationsbranchen har markant flere kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Dermed kan det antages, at de også er mere opmærksomme, når it-problemer opstår.
Du kan læse meget mere om undersøgelsen, og selv udforske tallene bag undersøgelsen på Danmarks Statistik.
Du kan gøre meget selv for at stoppe it kriminelle
It sikkerhed starter hos virksomheden selv, uanset om din virksomhed består af få maskiner - eller et komplekst setup af flere tusind enheder.
Sørg altid for løbende at opdatere jeres risikovurdering - for den er ofte outdated hurtigere end de fleste virksomheder er klar over.
Har I ikke kompetencerne internt til at lave en risikovurdering og en dertilhørende Disaster Recovery Plan er det en oplagt at søge ekstern hjælp til det. For hvad gør din virksomhed, hvis jeres enheder, produktion eller maskiner er nede i 1-2 eller 14 arbejdsdage?
Udover at vurdere sin egen risiko løbende, er de klassiske råd om altid at holde at have et opdateret og vedligeholdelse miljø af firewalls, software og lignende - og får du det ikke gjort, er der eksempelvis Firewall as a service og lignende tjenester.