10 Skarpe Det Skal Du Vide Om Umbraco

22. juni 2021

10 skarpe: Det skal du vide om Umbraco

Ofte stillede spørgsmål om Umbraco


Umbraco CMS er et fleksibelt, brugervenligt og dansk-udviklet CMS - Content Management System, der gør det nemt at oprette, vedligeholde og opdatere websites og webshops; uanset størrelsen af din virksomhed eller organisation.

Umbraco er til dig der er webmaster eller marketingansvarlig. Det er nemt bygge websites op ud fra dine ønsker, krav og behov ... kort sagt et brugervenligt website eller webshop med mange muligheder for tilvalg og integrationer, der kan styrke din online løsning og give slutbrugerne en bedre oplevelse.

 

JCDs web-specialister har stor erfaring i er Umbraco. Vores team af webudvikler hjælper store og små virksomheder med Umbraco websites og webshops - hver eneste dag. Vi får løbende rigtig mange spørgsmål om Umbraco CMS.

 

her besvarer vi de 10 mest stillede spørgsmål:

 

1 Hvad er Umbraco?

Umbraco er et danskudviklet Content Management System - forkortet CMS, der bygger på Microsofts APS .NET.

Med Umbraco CMS får du et online værktøj til nemt at styre, organisere, designe, opsætte og publicere online indhold til dit website eller din webshop. Umbraco giver mulighed for, at lave websites og webshops uden at programmere.

Umbraco er et ideelt system til alle; webmasters, marketings- og kommunikationsmedarbejdere, forfattere, eller skribenter, der gerne vil udgive og designe online indhold.

 

2 Hvorfor skal min virksomhed vælge Umbraco?

Der findes rigtig mange gode CMS-løsninger, der er nemme, brugervenlige og hurtige at komme i gang med.

Efter vores mening er Umbraco den CMS-løsninger på markedet, der giver din virksomhed den mest fleksible løsning. Samtidigt har den høj sikkerhed og er udviklet i et programmeringssprog, som rigtig mange dygtige udviklere kan videreudvikle og tilpasse - hvis du får brug for det senere.

Derudover er der mange webbureauer, marketingsvirksomheder og softwarehuse der udvikler løsninger i Umbraco. Det gør det nemt at bede eksterne om hjælp, hvis du får brug for råd og vejledning.

Umbraco er desuden nemt at integrere med andre platforme og systemer ... for eksempel Microsoft-produkter som SharePoint, Dynamics Business Central og hele Microsoft 365-produktlinjen.

 

3 Hvad betyder det at Umbraco er open source?

Umbraco er open source, og kan oversættes til "åben kildekode". Det kan have stor betydning for websitets fremtidige funktioner og din virksomheds behov.

Open source betyder, at Umbraco er åbent for alle, der har lyst til at udvikle og videreudvikle på løsningen. Det giver din virksomhed uanede muligheder for at hyre udviklere, konsulenter, reklamebureauer og web-virksomheder ind til at hjælpe - hvis dit website eller din webshop skal bruge en funktion senere.

 

4 Er Umbraco et sikkert system?

Ja, Umbraco er sikkert.

De fleste virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder bruger et CMS system, fordi det er nemt og hurtigt både at skabe og publicere nyt indhold online.

Desværre betyder den store udbredelse af CMS-systemer også, at de tit er i søgelyset af hackere.

Det er vores erfaring, at Umbraco er blandt de mest sikre CMS-systemer, og at de ikke udsættes for ondsindede angreb i stort omfang.

Husk løbende at holde din Umbraco installation opdateret for at opnå den højst mulige sikkerhed.

 

5 Er Umbraco nemt at bruge?

Ja, Umbraco er super nemt at bruge.

Uanset om du har erfaring eller aldrig har brugt et CMS før, så er logikken, opsætningen og funktionerne i Umbraco meget nemme at navigere rundt i. 

De fleste brugere der aldrig tidligere har brugt Umbraco, er typisk fuldt inde i løsningen allerede efter et par timers gennemgang og kursus.

 

6 Er Umbraco for alle?

Ja Umbraco er for alle - uanset størrelsen af din virksomhed.

Umbraco har mere end 730.000 aktive installationer, fordelt på virksomheder og organisationer som McDonalds, Mercedes-Benz, Amnesty International, Skatteministeriet, en række danske kommuner og måske den lokale blomsterbutik nede på hjørnet. *

Store som små virksomheder vælger Umbraco - med rigtig god grund. Uanset om du repræsenterer en offentlig organisation eller en lille lokal virksomhed, så er Umbraco en god løsning for de fleste, da systemet er meget brugervenligt, nemt og intuitivt at arbejde i.

 

7 Kan jeg få hjælp til Umbraco?

Umbraco er blandt de mest brugervenlige CMS-løsninger på markedet, men du kan selvfølgelig komme spørgsmål undervejs - eller behov for at udvikle tillægsløsninger, nye funktioner eller nyt design.

JCDs webspecialister har stor erfaring i Umbraco, og hjælper dig gerne hvis du har spørgsmål til din Umbraco - også selv om vi ikke har sat Umbraco op for din virksomhed.

 

8 Hvad koster Umbraco?

Umbraco er i udgangspunktet gratis og kan hentes fra Umbraco.com

Henter du Umbraco online, skal du være opmærksom på, at der kun leveres en tom skal - uden support, indhold, opsætning, tilpasninger, designs, layouts eller hosting.

Hvis du har brug for udvidelser til dit Umbraco CMS, skal du købe en licens.

Har din virksomhed brug for hjælp til at komme godt i gang med Umbraco; opsætning, hosting, tilpasninger, layout, design og løbende support tilbyder JCD en færdig pakkeløsning. Den indeholder alt det, din virksomhed har brug for, for at komme godt i gang. Læs mere om et website med Umbraco CMS her.

 

9 Kan Umbraco CMS håndtere flere sprog?

Ja, Umbraco CMS kan sagtes håndtere flere sprog.

Umbraco har en lang række større organisationer og virksomheder som brugere. Derfor har de også funktioner, som også mindre virksomheder får gavn af - for eksempel sprogversionering.

Sprogversionering er standard i Umbraco CMS. Det er nemt at udgive en side på flere sprog, uden at du skal have specialudviklet en funktion til det ... som man ser i andre CMS-løsninger.

 

10 Hvordan kommer min virksomhed i gang med Umbraco CMS?

Der er mange måder at komme i gang med Umbraco CMS på.

Hos JCD A/S har vi mange års erfaring og et stort team af både frontend- og backend udviklere. Vi kan hjælpe dig godt i gang med Umbraco CMS, og har udviklet færdige Umbraco-løsninger; website, B2C webshop og B2B webshop.

Du kan vælge en af vores mange flotte og færdige Umbraco designskabeloner.

Vi kan også specialudvikle lige præcist det, du har brug for i din virksomhed.
Vi kan hjælpe dig med installation, opsætning, skabeloner, grunding gennemgang og den månedlige hosting.

Se et udvalg af vores Umbraco kunde-referencer her

 

* Kilde: Umbraco.com

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.