Hvad er en firewall?
En firewall fås i mange former og variationer; enden som en fysisk hardware-enhed eller som et stykke software du installerer lokalt på din computer eller server. Uanset om din firewall er en fysisk enhed eller software har de det til fælles, at de er designet til at blokere for virus, hackerangreb og anden uønsket trafik på din computer, din server og eller dit lokale netværk.
Ordet firewall eller på dansk brandmur, er den mur mellem to bygninger der er designet til at blokere ild, brand og ekstrem varmeudvikling fra et andet hus. Ildmuren eller brandmuren har dermed samme formål som en internetfirewall; at skabe en beskyttende mur mellem dig og omverdenen.
Hvad er fordelene ved en firewall?
Der er rigtig mange fordele ved at have en firewall.
Tal fra Danmarks Statistik, viser at op imod 30% af alle danske virksomheder oplever brud på datasikkerheden, virus og uønskede trafik på deres ansattes computere og netværk. Tal der kun stiger des større virksomheden er.
Med en moderne, effektiv og opdateret firewall opnår din virksomhed en beskyttelse mod uønsket trafik, hackerangreb og virus - og dermed beskytter jeres dokumenter, filer og vigtige informationer på jeres servere og lokale computere.
En firewall fås i mange kvaliteter og prisklasser, og selv helt små løsninger er ofte en bedre løsning end ingen firewall.
Hvordan fungerer en firewall?
Uanset om din firewall er en fysisk enhed installeret på jeres netværk eller er et stykke software installeret lokalt på brugerens computer, fungerer de grundlæggende ens.
En firewall fungerer grundlæggende som et stort filter og filtreringssystem for din internettrafik. Firewallens opgave er at scanne, overvåge og analysere alt indgående trafik til dit netværk eller lokale computer, og på baggrund af en lang række prædefinerede regler og indstillinger filtrerer uønsket, usikker og mistænkelig trafik væk.
Der er flere forskellige metoder hvorpå en firewall kan overvåge og styre din internet trafik på.