Hvad er et AI?
AI står for Artificial Intelligence, eller på dansk, kunstig intelligens.
AI har i den senere årrække givet mulighed til lang række løsninger, og er mere end nogensinde før kommet helt tæt på os forbrugerne. AI dækker over alt fra selvkørende biler, billedgenkendelse, emailsortering, forecast, udførsel af automatiserede opgaver til en lang række andre opgaver som tidligere krævede menneskelige kognition. AI flytter med andre måder vi udfører små dagligdagsopgaver på - til hele forretningsmodeller i alle typer af virksomheder, organisationer og industrier.
AIs intelligens består af en sæt udstukne spilleregler, også kaldet en algoritme. En algoritme er udviklet til at fortælle hvordan en faktura ser ud, hvordan et ansigt ser ud eller hvordan en bil bør placere sig i forhold til de øvrige medtrafikanter, lyssignaler og vejbanestriber.
Hvad er fordelene ved AI
Vi omgiver os alle med større eller mindre former for AI - lige fra en kompleks analyse af tal og data, ansigtsgenkendelsen på vores telefon, skiltegenkendelsen i din bil over en lang række automatiserede processer i dagligdagen du måske slet ikke tænker over.
AI gør systemer i stand til at udføre handlinger som måske tidligere var forbeholdt mennesker – så som automatisk at genkende en faktura og eksempelvis finde ud af hvad der står på den og hvor den skal bogføres.
AI overtager med andre ord en lang række opgaver, processer og funktioner der tidligere var behov for mennesker til at foretage – og frigører tid og ressourcer fra os i dagligdagen – uanset omfanget af opgaven.
Grundlæggende er der næsten ingen begrænsninger i hvad AI kan hjælpe dig med i hverdagen – uanset om du ønsker automatiserede processer i dit ERP, Dynamics 365 Business Central, ansigtsgenkendelse i dit kasseapparat eller noget helt andet.
Blandt fordelene ved AI er med andre ord:
- Mulighed for at få et bedre produkt
- Mindre manuelt arbejde
- Frigøre tid og ressourcer i dagligdagen
- Sagsbehandling kan forgå på sekunder, frem for tidligere dage, måneder eller år
- AI kan bruges som en støttefunktion til beslutningsprocessen ("second opinion")