AKKC Case Cover
DYNAMICS

12. maj 2025

Opgradering fra Dynamics NAV til Business Central hos Aalborg Kongres & Kultur Center

Aalborg Kongres & Kultur Center er i gang med en digitaliseringsproces og valgte i den forbindelse at opgradere fra Dynamics NAV til Business Central. Det har givet en lang række nye fordele i hverdagen.

Vi har valgt JCD, fordi vi synes, de har nogle fagligt dygtige konsulenter, der kunne udfordre os på vores valg og ønsker.

Projektet gik som planlagt. Vi fik godt overblik over, hvilke opgaver der skulle løses. Vi fik gode tidsestimater på opgaven, så vi kunne til- og fravælge, hvad der skulle med i opgraderingen.

Vi havde en dygtig projektleder hos JCD, der stillede et godt projektstyringssystem til rådighed, så det var nemt for os at følge med i processen, så vi hele tiden vidste, hvor vi var. Derudover passer JCDs værdigrundlag rigtig godt til vores forretning.

Det er alt sammen noget, vi i den her proces, har sat stor pris på.
Lisbeth Vibestrup Chief Financial Officer (CFO)

Om Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC)

Aalborg Kongres & Kultur Center er et af nordens største møde-, kultur-, kongres- og konferencecentre med mere end 500.000 årlige besøgende, der hvert år besøger messer, udstillinger, møder, kongresser og events.

Aalborg Kongres & Kultur Center er Danmarks første eventsted, der er certificeret efter DNV's verdensmålscertificering og den internationale standard ISO 20121 for bæredygtige events og er i gang 24 timer i døgnet.

Aalborg Kongres & Kultur Center rummer over mere end 7.000 m2 udstillingsarealer i midten af Aalborg. Udover tre store sale; Aalborghallen, Europahallen og Det lille teater, tilbyder Aalborg Kongres & Kultur Center også 40 mødelokaler, der kan rumme møder fra 10 deltagere og op til 2414 deltagere. 

Aalborg Kongres & Kultur Center blev officielt indvilget i 1952.


Opgradering fra Microsoft Dynamics NAV 2018 til Business Central

Aalborg Kongres & Kultur Center havde en Microsoft Dynamics NAV 2018, som de, i forbindelse med deres digitaliseringsrejse, ønskede at få opgraderet til Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Valget stod mellem at videreudvikle på virksomhedens udgåede Nav-løsning, der ikke længere modtager sikkerheds- eller vedligeholdelsesopdateringer fra Microsoft - eller at opgradere til Microsofts seneste ERP-løsning Business Central.

Aalborg Kongres & Kultur Center valgte en opgradering af deres ERP-system, der ligeledes er med til at sikre regnskabsfunktionen nye funktioner og muligheder, og som var langt mere fremtidssikret end den gamle Microsoft Dynamics NAV 2018. 

Aalborg Kongres & Kultur Centers nye Business Central er cloud-baseret og opgraderes to gange om året. Det betyder, at virksomheden løbende får adgang til nyeste teknologi og sikkerhed.

Business Central fungerer som rygraden i kongrescentrets digitalisering og giver langt bedre mulighed for at integrere med virksomhedens øvrige Microsoft miljø; Microsoft 365 og Microsoft Power Platform.

En god styring over opgraderingsprocessen

Aalborg Kongres & Kultur Centers har været glade for opgraderingsprocessen og ikke mindst måden opgaven har været styret og planlagt på.

Opgraderingsprocessen startede med en workshop over et par dage, hvor Aalborg Kongres & Kultur Centers eksisterende system blev gennemgået, herunder hvilke funktionaliteter virksomheden var glade for, og hvad de ønskede overført til Business Central. 

Aalborg Kongres & Kultur Center er ikke en klassisk produktionsvirksomhed og har nogle økonomistyringsmæssige forhold, der blev håndteret, og som virksomheden fik god sparring på;

"Projektet gik som planlagt. Vi fik godt overblik over, hvilke opgaver der skulle løses. Derudover fik vi gode tidsestimater på opgaven, så vi kunne til- og fravælge, hvad der skulle med i opgraderingen. Vi havde en dygtig projektleder og et godt projektstyringssystem, så det var nemt for os at følge med i processen, og vi vidste hele tiden, hvor vi var."  Lisbeth Vibestrup, CFO hos Aalborg Kongres & Kultur Center.

 

Business Central har givet effektiviseringer og automatiseringer

Aalborg Kongres & Kultur Center afholder over 100 kulturarrangementer om året, hvilket tidligere medførte mange manuelle arbejdsgange, processer og posteringer, når fx indtægter og udgifter skulle bogføres.

For når et event, arrangement, konference eller en stor koncert skal afholdes, er der typisk en lang række følgeomkostninger i månederne forud for eventet, hvilket kan give en skævvridning i forholdet mellem omkostninger og indtægter i rapporteringsøjemed.

Med hjælp fra JCD blev der gennem en række automatiseringer lavet sådan, at alle omkostninger til et arrangement hensættes til afholdelsesdatoen, så omkostninger og indtægter driftsføres korrekt, og i den måned hvor et arrangement afholdes. På den måde giver omkostninger og indtægter et mere retvisende billede.

Tidligere foregik arbejdet manuelt og med mange manuelle posteringer. I dag er arbejdet automatiseret så der skal ikke længere foretages manuelle omposteringer og opsamlinger af omkostninger og indtægter når arrangementer, events og kongresser afholdes. 

Det har sparet Aalborg Kongres & Kultur Center for meget tid i bogholderiet.

Forbedret ajourførsel af ind- og udbetalinger med Payment Management

Tidligere gjorde Aalborg Kongres & Kultur Center brug af bankfiler, når der skulle foretages indbetalinger, udbetalinger og bankafstemninger.

I dag er det manuelle arbejde overtaget af løsningen Payment Management fra Continia.

Med Payment Management opnår virksomheden en markant højere sikkerhed i deres betalinger, da ingen manuelt kan tilgå eller rette betalingsfiler. Kommunikationen foregår direkte fra Business Central til virksomhedens bank. Det øger sikkerheden og minimerer risikoen for besvigelse i bogholderiet.

Med Continia Payment Management er det slut med at sidde manuelt med bankafstemninger - det foregår nu automatisk. Payment Management fra Continia finder selv ind- og udbetaling fra banken, og matcher dem med de posteringer, der er foretaget i Business Central.

Det vurderes, at Continia Payment Management kan automatisere 90% af alle indbetalinger og udbetalinger, så virksomheden ikke længere manuelt skal kontrollere, om en indbetaling er foretaget eller ej. 

JCDs værdigrundlag passer godt til Aalborg Kongres & Kultur Center

Aalborg Kongres & Kultur Center har stærke og synlige værdier inden for ordentlighed og bæredygtighed.

Kongrescentret er over flere omgange blevet præmieret med deres arbejde med bl.a. bæredygtighed - og virksomheden var også certificeret efter DNVs verdensmål og ISO 20121.

Aalborg Kongres & Kultur Center har især været glade for JCDs høje faglighed, og at JCD valgte at inkludere et lille hold af nyuddannede og JCDs graduates på opgaven, da Aalborg Kongres & Kultur Center lægger stor værdi i at være med til at understøtte og hjælpe nyuddannede. 

Vil du høre mere om dine muligheder for Business Central?

Bliv kontaktet af JCDs specialister som kan rådgive og guide dig.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.