Borg Automotive Group case cover.jpg

Integreret konfigurator har fordoblet ordrer via webshop for BORG Automotive Group

Når løsningerne er integreret, opnås de største fordele. Det er casen hos BORG Automotive Group et eksempel på.

Oplev bl.a. hvordan en konfigurator har fordoblet antallet af ordrer via virksomhedens webshop, og hvordan en kundereturportal har rykket virksomheden tættere på kunderne.

Den vigtigste del er dig.

Sådan lyder BORG Automotive Groups slogan – og det er det, de efterlever i alt, hvad de gør. Det er indlejret i deres DNA, og det afspejler sig også i de løsninger, JCD har leveret til virksomheden.

BORG Automotive Group blev grundlagt i 1975 og er i dag en af Europas førende virksomheder inden for refabrikering og levering af reservedele til bilindustrien. De har hovedsæde i Silkeborg og har mere end 2000 medarbejdere i 8 forskellige lande.

I mere end 45 år har virksomheden arbejdet på at levere de bedste refabrikerede OE-matchede reservedele på det europæiske eftermarked.

Webshops integreret med ERP-system

I 2017 kom JCD første gang i kontakt med BORG Automotive Group - det blev også året, hvor vi udviklede den første webshop til dem. JCD har udviklet webshops til de forskellige brands, virksomheden har i sin portefølje.

BORGs kunder er autoværksteder i Danmark og Europa, og derfor kan webshoppene oversættes til forskellige sprog. Shoppenes formål er, at kunder - på tværs af Europa - kan betjene sig selv ved at logge ind, bestille og købe de reservedele, de mangler. Hvert autoværksted har sit eget login. 

De forskellige webshops er integreret med deres ERP-system, hvilket betyder, at informationer hentes direkte derfra, og kunden ser altid opdaterede data.

Med webshoppens lancering tog BORG et kvantespring i deres kundehåndtering og -kommunikation, da autoværkstederne tidligere ringede til BORG og bestilte de reservedele, de manglede. Det betød meget manuel håndtering og mulighed for tastefejl. Den risiko er fjernet med webshoppen, som i øvrigt også har frigivet tid.

Digitalisering har været en høj prioritering hos os i længere tid. Vi vil gerne tilbyde vores kunder at have adgang til data 24/7 og ikke være afhængig af vores åbningstider.

Det giver os mulighed for at nå ud til kunderne hele døgnet med de informationer, de skal bruge her og nu.

Sverrir Örn Arnarson, Process Manager, Sales BORG Automotive Group

Integreret konfigurator har fordoblet antal ordrer

De forskellige webshops har alle en integreret konfigurator, som har gjort en stor forskel for administrationen af ordrer:

Med konfiguratoren har vi fordoblet antallet af ordrer, vi modtager via vores webshop.

For os er den største fordel, at de ikke kræver manuel handling, og de ryger igennem alle vores systemer helt automatisk og kan derfor køre 24 timer i døgnet.

Sverrir Örn Arnarson, Process Manager, Sales BORG Automotive Group

Med konfiguratoren kan autoværksteder i hele landet, og udvalgte lande i Europa, bestille de reservedele de mangler.

Konfiguratoren fungerer som en udvidet søgemaskine med specifikke søgefiltre, hvor kunden bl.a. kan søge på bilmærke, produkt, model, årgang m.m. Tidligere ringede autoværkstederne til BORG og bestilte de dele, de manglede. Det var en manuel proces - i dag er det automatiseret med konfiguratoren.

Udover at agere salgsmotor, sikrer konfiguratoren også skræddersyet data til deres behov:

Vi kan skræddersy de views og de data, kunderne har adgang til via vores webshops. Hverken mere eller mindre – men præcis det, de har brug for på det givne tidspunkt.

Konfiguratoren har også gjort, at vi både kan beregne priser på webshoppen, fragtpriser og vise de data, der er nødvendige for kunden.

Sverrir Örn Arnarson, Process Manager, Sales BORG Automotive Group

Kundeportal sikrer konkurrencedygtighed og tæt kundekontakt

JCD har også udviklet en kundeportal til BORG Automotive Group, og den har vist sig at været et værdifuldt aktiv.

Gennemsigtighed er en af vores værdier, og derfor har vi valgt at give kunderne adgang til deres kundedata.

Sverrir Örn Arnarson, Process Manager, Sales BORG Automotive Group

Portalen har ikke kun sikret konkurrencedygtighed – den har også sikret, at BORG er kommet tættere på kunden. Administrativt har den gjort en stor forskel, da de sparer værdifuld tid, i og med kunden langt hen ad vejen kan betjene sig selv - på tværs af de 8 lande, BORG er til stede i. Derfor er portalen også på 8 forskellige sprog.

Administration og håndtering af ordrer og reklamationer er flyttet online, hvor portalen håndterer langt det meste, og kunderne er selvhjulpne. Kunderne kan nemt tilegne sig viden på egen hånd via portalen, tilgå data og få adgang til deres komplette, online finansarkiv.

Med portalen er administrationen af ordrer og reklamationer digitaliseret, og viden er flyttet online, til stor glæde for BORGs kunder.

Med de her løsninger følger BORG Automotive Group i den grad deres slogan; Den vigtigste del er dig.

Både i et kundeperspektiv, men også i forhold til medarbejderne.

Vil du høre mere om de løsninger, vi har leveret?

Skriv dig op formularen og bliv kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt for en gennemgang af dine muligheder.

Bliv kontaktet af JCDs specialister

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.