Wareco Case Cover
IT INFRASTRUKTUR

Genetablering data fra backup hos international værktøjsforhandler

Det lykkedes JCDs specialister at genskabe Warecos Navision Database.

Vi mistede pludselig vores data på ganske få sekunder, hvilket gjorde, at vi lynhurtigt gik i alarmberedskab. Vi forsøgte at finde en leverandør, der hurtigt kunne genskabe vores data.

JCD blev vores redning.

JCDs backup specialister genskabte vores data på under 24 timer, så vi hurtigt var tilbage i drift.
Peter Korremann Administrerende direktør hos Wareco International A/S

International værktøjsforhandler får hjælp efter it-nedbrud

Nøgleordet er kontrol – kontrol over data.

Det er der, den helt rigtige backup-løsning kan præstere og vise sit værd.

Men en backup-løsning kan også fejle eller ikke genindlæses, og det var tilfældet hos Wareco Internationel A/S, der mistede sine regnskabsdata på få sekunder.

Om Wareco

Wareco International A/S er en international virksomhed, der blev stiftet i Sverige i 1967. Virksomheden har været på det danske marked siden 1999 og har kontor i Danmark, Norge og Sverige.

Wareco sælger højkvalitets specialværktøj til professionelle inden for service, vedligeholdelse, håndværk og produktion - til hele norden. Virksomhedens mål er at tilfredsstille slutbrugerens behov inden for højkvalitets håndværktøj.

For en virksomhed som Wareco er deres regnskabsdata vigtige – de kan simpelthen ikke drive forretningen uden.

It-nedbrud: Årtiers regnskabsdata forsvandt på få sekunder

Wareco stod i foråret 2022 overfor at skulle opdatere harddiskene på deres server, der havde meldt, at en planmæssig udskiftning var nødvendig.

Hvad der skulle have været en helt rutinemæssig udskiftning, udviklede sig i mellemtiden til et mareridt.

Under udskiftningen af diskene skete der desværre en række utilsigtede fejl på virksomhedens server miljø, som resulterede i, at Wareco ikke kunne tilgå virksomhedens mangeårige data. Kritiske regnskabsdata - herunder ERP-data fra Navision - var nu væk. I alt forsvandt mere end 280 GB af Warecos SQL database på få sekunder.

Selvom det normalt vil være et problem, vil det ikke være katastrofalt, da normal procedure i sådan et tilfælde gør, at virksomheden genskaber data fra backup.

Som flere danske virksomheder bruger Wareco stadig backup på bånd. Båndbackup har mange fordele; det er et prisbilligt alternativ og sikrer hurtig genskabelse af data.

Udfordringen ved båndbackup er, at backup skal indlæses fra båndstationen, der skal være funktionsdygtig. Det var desværre ikke tilfældet for Wareco, og derfor skete katastrofen.

Reddet på målstregen - data blev genskabt

Når backup ikke kan genskabes, er næste led i strategien at forsøge at genskabe data fra de ødelagte diske. Det er ofte en meget dyr, langsommelig og ikke mindst usikker fremgangsmetode.

En søgning på nettet ledte Wareco frem til JCD - og ovennævnte backup kontrol.

Wareco kontaktede JCD for at få genetableret sine data. Wareco havde en komplet backup af deres miljø, kritiske data og Navisions SQL-database på to ældre backup-bånd. Da virksomheden ikke selv havde mulighed for at kontrollere eller genindlæse backuppen, var der ingen sikkerhed for, at båndene hverken var ajourførte eller læsbare.

Derfor valgte Wareco at kontakte JCD A/S for at få hjælp til at genskabe data ud fra båndene. Warecos økonomichef tog køreturen fra København til Aalborg og brugte dagen sammen med JCDs Backup specialister for at forsøge at genskabe det tabte SQL data fra Navision.

Efter at have genskabt data og lavet ”reverse engineering” for gøre SQL læsbare for Navision SEL, lykkedes det JCDs specialister at genskabe Warecos Navision Database.

Databasen lå klar 24 timer efter arbejdet begyndte.

Dyrt alternativ blev undgået

Wareco havde allerede søgt flere alternativer, før JCD genskabte deres data.

Wareco havde fået et tilbudt fra en større koncern, der ville forsøge at genskabe de fejlramte harddiske - prisen lød på mellem 250.000 - og 450.000 kroner.

Heldigvis kunne JCD A/S genskabe og replicere en komplet kopi til Wareco. Dermed undgik Wareco det dyre alternativ, og samtidig var de hurtigt tilbage til normal drift.

JCD har mere end 20 års erfaring i backup kontrol

I mere end 20 år har JCD tilbudt Backup kontrol, hvor der føres rutinemæssig kontrol af backup, så den er brugbar i en eventuel nødsituation.

I mange år bestod kontrollen af en fysisk kontrol af, at magnetbånd med backup kunne indlæses, og at data kunne genskabes. Servicen ydes stadig for mange kunder, selvom flere og flere nu får udført servicen på online backup-systemer i stedet for fysiske bånd.

Den regelmæssige kontrol med backup medier og indlæsning/genskabelse af data, sikrer kunden, at data kan genskabes ved et eventuelt nedbrud.

Derfor er nøgleordet kontrol.

Et sted hvor vi kan fastslå at kontrol helt sikkert gør sig gældende er på backup-området. Software kan fejle og backup software er ingen undtagelse.

Derfor er det vigtigt at indbygge kontroller i backup-proceduren. Det kan være som en del af egenkontrol eller hos en ekstern leverandør. Det vil ofte spare virksomheden for mange hovedbrud, hvis uheldet er ude. 

 

Vil du høre mere om de løsninger, vi har leveret?

Skriv dig op formularen og bliv kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt for en gennemgang af dine muligheder.

Bliv kontaktet af JCDs specialister

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.