That time of year ...
Der er pyntet op, pebernødderne er rullet og jule-knasen er sikkert sat frem.
Vi ønsker en rigtig glædelig jul.
2022 – sikke et it-år.
Digitalisering er på dagsordenen – den moderne virksomhed kræver moderne it-løsninger. Og vi er vilde med det!
Vi spår, at digitalisering vil fortsætte med at være det altoverskyggende nøgleord i vores branche. Digitaliseringen har for eksempel gjort, at vi er datadrevne som aldrig før, og det kræver noget af it-løsningerne.
Når det er sagt, har vi også lært, at vi skal navigere i en verden, der er uforudsigelig og foranderlig.
Vi har fingeren på den berømte puls, og vi flytter den ikke. Derfor er vi også vilde med dine ønsker, behov og ikke mindst dine spørgsmål.
For eksempel spørgsmål til den ...
... funktion i Business Central, der gør at alle i virksomheden nu kan genfinde modtagne faktura digitalt i stedet for at skulle lede i alle mapper fra 2021 og 2022.
... funktion i PowerApps, der gør, at du lynhurtigt, og med meget få midler, får digitaliseret en arbejdsgang for dine medarbejdere.
... sikkerheds-løsning der gør, at du nu faktisk tager backup af det data, du har liggende i Microsoft 365 – hvilket du troede, at du gjorde før.
... produkt konfigurator, som gør at dine kunder kan udføre selvbetjening online, og gør at du sparer tid i salgsprocessen.
... funktion i din JCD Retail, der gør, at du om et lille øjeblik får lettere ved at sende elektroniske salgsdokumenter via POS, når det bliver understøttet af EAN/GLN.
Det er præcis de spørgsmål, der gør, at vi hele tiden udvikler og uddanner os, så du får de allerbedste løsninger til netop din forretning.
Forestil dig julelysene i Clark Griswolds øjne i jule-klassikeren Fars fede juleferie. Det er præcis sådan, vores øjne lyser, når vi har indfriet jeres it-ønsker.
Vi glæder os allerede til endnu et år med julelys i øjnene.
Tak for året til kunder, samarbejdspartnere, venner, bekendte.
Vi ses i det nye!
Vi ønsker en glædelig jul og et fantastisk nytår🎅🤶
Fra alle os hos JCD.