Office365 Backup

22. januar 2020

Jeg er flyttet til Office 365, så har Microsoft vel backup ... ikke?

Jeg har hørt det flere gange: ”Microsoft har vel backup af mine ting, nu hvor jeg er flyttet til Office 365?!”.

Svaret er nej.

Microsoft tager ikke backup af din Office 365.

 

Af: Ronni S. Kristiansen, It-arkitekt hos JCD A/S

 

Microsoft anvender det, der hedder retention - det er som en papirkurv, som du kender fra din Windows.

Papirkurven opbevarer en kopi af dine data i én vis tid, og derefter er det permanent væk. Som standard efter 93 dage (det gælder OneDrive og SharePoint online).

For din postkasse gælder det efter 30 dage.

 

Hvorfor skal jeg vælge Office 365 backup?

Derfor er backup nødvendigt

En grund kan være filer fra din Sharepoint Online/OneDrive for Business, der slettes ved et uheld eller en opsagt medarbejder, der sletter alle sine mails eller hele sin postkasse. Det kan ikke genskabes.

Lad os ikke glemme den vigtigste; beskyttelse mod organiseret kriminalitet, ransomware.

Det er den største trussel mod datasikkerheden. Her kan man ende i noget så grimt, som at ens filer bliver krypteret.

Herefter vil man typisk kun få adgang til filerne mod betaling. Hvis der ikke er lavet nogen backup, er den eneste mulighed at slette indholdet eller i værste fald betale, hvis det er nødvendigt at få adgang til informationerne.

 

Hvad er Microsoft forskrifter omkring alt dette?

Udover at have indbygget retention er Microsofts primære fokus at stille en service til rådighed og at holde den i luften/tilgængelig.

 

I deres Service Agreement skriver Microsoft:

Office 365 backup

Microsoft Service Agreement
Kilde: Punkt 6, afsnit b

https://www.microsoft.com/da-dk/servicesagreement

 

Som Microsoft skriver, så er det dine data, og derved har du selv ansvar for at have en sikkerhedskopi af dine data.

 

Vælg en god og sikker løsning til Office 365 backup så du altid kan genskabe dine data, hurtigt og nemt.

 

Af: Ronni S. Kristiansen, It-arkitekt hos JCD A/S

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.