Den uafhængige konference for Microsoft Dynamics 365-partnere - Directions EMEA, der hvert år samler over 2200 udviklere, tekniske eksperter, salgs-/marketing- og direktører fra Microsoft Dynamics Partner-virksomheder, kårer hvert år en række partnere.
Kåringerne fejrer partnere, der har gjort noget ekstraordinært i forhold til Business Central.
JCD var nomineret i kategorien ”Best Partner: Business Central Infrastruktur”.
Vi vandt ikke titlen, men blev fremhævet blandt ca. 60 nominerede, som en af de bedste i verden til Business Central Infrastruktur – ”Honorable mention”.
Vi har arbejdet benhårdt på at være helt i front med Microsoft Business Central, og er selvfølgelig super stolte over den anerkendelse, vi har modtaget fra det største Microsoft Dynamics Partner-publikum.
Vi fik blandt andet udmærkelsen på baggrund af, at vi er den førende forhandler, og for måden hvorpå vi behandler kundernes løsninger. For stabile løsninger med færre fejl. Vores struktur og metode gør det nemmere at vedligeholde løsningerne, og gør os i stand til at være på forkant med de udfordringer, der vil være i de kommende udgivelser af Business Central.
Vi er super stolte, og glæder os til at bruge vores viden og ekspertise til at skabe endnu mere værdi til kundernes forretninger i fremtiden.