JCD 12 Tips For At Forbedre Dit Website

07. februar 2020

12 tips til at forbedre dit website

Hvis du vil have et killer website, der virker, skal du være på mærkerne, arbejde hårdt og have en plan.

Her får du 12 tips til at forbedre dit website – uden store investeringer.


Husk at dit bedste selskab er vedholdenhed og konsistent.

 

Hav en plan

Måske har du allermest lyst til bare at komme i gang … designe dit website efter smag og mode. Lad være med det!

Du skal først sikre dig, at dit website imødeser dine besøgendes behov … kortlægge dine køberes rejse, fra de besøger din webside til det øjeblik, de bliver til en kunde.

Hvilke sider ser de først, hvilket indhold fanger dem, og hvilke tilbud vil du have dem til at konvertere på?

Kortlæg rejsen. Så er det lettere for dig at designe en webshop, der hjælper dine kunder gennem salgstragten.

 

Navigation

Dine kunder skal have en grund til at være/blive på dit website. Hvis de ikke kan finde det, de leder efter, er de dem, der er smuttet … sikkert hen til en konkurrerende side.

Lav en god menu med sigende overskrifter, og sørg for at oplevelsen ikke ændrer sig for meget, når de brugeres deres mobil til at besøge dit website.

 

Få kunderne til at dele eller følge

Hvis dit website mangler delingsknapper til dine sociale medier, kan du gå glip af en masse medietrafik.

… og når du nu har lavet gode tilbud eller brugt tid på content, kan du jo lige så godt udnytte, at folk har lyst til at dele dit indhold eller følge dine fremtidige marketingsindsatser.

 

Skab et godt førstehåndsindtryk

Dit publikums opmærksomhedsspænd er ca. 8 sekunder!

Har du for meget ”støj” forsvinder dit budskab. Det kan være mange animationer, et langsomt website eller et forvirrende layout.

Skab et godt førstehåndsindtryk der fanger dine kunder. Lav korte, tydelige og beskrivende tekster og brug stærke billeder, der passer til dit brand.

 

Brug de rigtige billeder

Når vi nu er i gang med at snakke billeder …

Billeder påvirker os følelsesmæssigt og skaber indtryk. Gode billeder kan pirre nysgerrigheden, fastholde interessen, inspirere og skabe stemning. Så brug tid på at finde de rigtige billeder … og hvis det er nødvendigt, invester i dem. De bedste billeder er ikke nødvendigvis gratis.

Husk at dine billeder både skal matche dit brand, men også det dine kunder forventer af dig - og sæt penge af på budgettet til billedmateriale. Du kan enten bruge en fotograf eller et af de mange muligheder inden for foto-download – fx Istock.

 

Nemt at komme i kontakt

Det er en god idé at vise kontakt oplysninger eller have en genvej til ”kontakt” øverst på alle dine sider og undersider. Det er også en fordel at have kontaktformularer flere steder på dit website.

Hvis dine kunder får brug for at kontakte dig, skal det være nemt og hurtigt.

 

Du bør opfordre til handling og give retning

Ved dine besøgende, hvad de skal gøre som det næste? Giv dine kunder en slags retning …

Når du vil opfordre dine kunder til at tage det næste skridt … bevæge sig hen til et bestemt produkt eller en ny side, kan du bruge knapper eller linkbuilding – altså udvalgte ord i teksten, der linker til relevante sider. Både knapper og linkbuilding er gode værktøjer til at opfordre til det næste trin, du ønsker, din bruger skal tage.

Gå dit site igennem, og tjek om du opfordrer dine kunder til at foretage en handling. Giv dig selv tid til at producere godt indhold, så dine besøgende får værdi for den tid, de har brugt.

 

Brug whitespace

Whitespace er et vigtigt designelement, der hjælper med at opdele websitet, gøre det overskueligt og øge læsbarheden af dit indhold. Whitespace er den luft, der er omkring en tekst eller et billede.

Internettet er fyldt med ”støj”. Du risikerer at blive sorteret fra, hvis dit website bidrager til støjen - det forstyrrer budskabet. Selv om ekstra plads måske kan virke overflødig, er det faktisk den tomme luft mellem dit indhold, der gør websitet roligt og fastholder kunderne på siden.

 

Mobiloptimering

Husk at optimere dit website til mobil. Sandsynligheden for at brugerne vender tilbage til et website, der har problemer med at vise indholdet, er forsvindende lille.

Design dit website så det passer til dine besøgendes liv, deres ønsker og deres behov.

 

Bliv fundet på Google

Hvis du vil ses og findes, skal dit website kunne findes på Google.

Start med at lave en SEO-strategi. Du skal selvfølgelig tænke over, hvilke søgeord dine kunder ville bruge. Skab indhold der er relevant for dine kunder – for eksempel eBøger eller blogindlæg.

Du kan have det fedeste website, men hvis ingen ved, du er der, er det ikke meget værd.

Sørg for at dit website er SEO-optimeret – fx at dine metabeskrivelser og titles er i orden, at du har navngivet dine billeder med relevante ord, og at du har målrettede søgeord på hver side.

 

Evaluer løbende

Konvertering; hvor langt de besøgende ruller ned på siden, hvor de klikker osv., kan afsløre, om dit site præsterer, som du have tænkt dig … eller om du skal lave ændringer.

Hvis det ikke virker, som det skal, kan det være små ændringer eller justeringer, der gør forskellen. For eksempel en ny farve på en knap, en bedre overskrift eller lignende.

 

Identificer døde links og 404'er

Afhængig af størrelsen på dit websted, eller hvor gammelt sitet er, kan der ligge sider, der ikke fungerer; 404’er.

Tag dig tid til at undersøge, om dit site har ødelagte sider/broken links. Det kan være sider, der er linket forkert eller ældre sider, der ikke længere fungerer.

Broken links-sider på dit website påvirker din rangering på Google, så det er tiden værd at få tjekket og rettet.

Har du et marketing-system som for eksempel JCD Digital Marketing Oversigt, vil du blive advaret om 404-sider. Hvis ikke, kan du tjekke nettet for små systemer, der kan tjekke dit website.

Vil du høre mere om dine IT-muligheder?

Skriv dig op i formularen, så bliver du kontaktet af JCDs specialister hurtigst muligt.

Bliv kontaktet

For at vi kan kontakte dig, er vi nødt til at gemme og behandle dine oplysninger. Du kan altid bede om indsigt i, hvilke data vi opbevarer om dig, ligesom du kan bede om at få dem slettet. Læs vores privatlivspolitik.