Genveje i Teams der gør din arbejdsdag nemmere
Microsoft Teams har gjort vores arbejdsdag nemmere. Med de rigtige genveje kan den blive endnu hurtigere ... og meget mere produktiv.
Vi har samlet 11 geniale genveje til Microsoft Teams; 11 genveje der gør din hverdag mere produktiv.
Modern workplace; Microsoft Teams er en samlet kommunikations- og samarbejdsplatform, der kombinerer arbejdspladschat, videomøder, fillagring og integration med applikationer.
Danske virksomheder har virkelig taget Microsoft Teams til sig, og det har aldrig været nemmere at dele dokumenter, indhold og viden med dine kollegaer og kunder.
Hos JCD elsker vi, når det går stærkt - også i de programmer vi bruger til daglig.
1. Se alle tastaturgenveje i Teams
Der findes mange flere genveje i Microsoft Teams end de 11, vi har samlet her. I Microsoft Teams findes der faktisk mere end 65 af slagsen.
Bemærk: Det er ikke alle genveje, der findes i webappen, og nogle genvejstaster kan være forskellige alt efter, om du bruger skrivebords-appen eller webappen.
For at se alle genveje tryk Ctrl + Punktum (.) mens du er i Teams.
2. Gå til søgefunktionen i Teams
I toppen af dit Microsoft Teams er der en god og effektiv søgefunktion. Den kan blandt andet søge i samtaler, kontaktpersoner, kalenderaftaler og dokumenter.
For at komme hurtigt til søgefunktionen, kan du bruge genvejen Ctrl + E. Det får curseren til automatisk at springe op i søgefeltet – klar til at taste.
3. Åben filter i Microsoft Teams chat
Har du mange beskeder i din chat-indbakke? For hurtigt at finde en bestemt tråd, kan du filtrere dine beskeder efter navne. Brug Ctrl. + Shift + F for at åbne filter-funktionen.
Tast for eksempel Lars eller et andet navn på en kollega. Nu vil Teams filtrere de tråde ud, hvori din kollega har deltaget.
4. Gå til-funktionen i Teams
For hurtigt at komme til et nyt vindue i din Teams, kan du bruge funktionen Gå til.
Gå til er en hurtig måde at skifte mellem de teams, du er medlem af.
Tryk Ctrl + G og vælg dine mest brugte teams eller tast hvilket team, du vil ind på.
På den måde slipper du nemlig for at klikke, scrolle og lede mellem alle de teams du er medlem af.
5. Start en ny chat i Teams
Det er nemt og hurtigt at starte en ny chat i din Microsoft Teams. Brug genvejen Ctrl + N og en ny chat-tråd popper op - fuldstændig samme genvej du bruger i din Microsoft Outlook, når du vil starte en ny mail.
Brug Venstre Alt + N hvis du bruger Teams webapp.
6. Åben Teams indstillinger
For hurtigt at åbne indstillinger i Microsoft Teams tryk Ctrl + Komma (,).
I indstillinger kan du for eksempel rette sprog, hvordan du vil se dine meddelelser, om du vil have forhåndsvisninger, hvilke enheder du har eller vil tilknytte, kvittering for læsning eller lignende.
Det er også her, du kan planlægge ikke-tilstede og automatisk svar.
7. Luk dit Teams-vindue
For hurtigt at lukke et vindue tryk Esc.
8. Zoom ind
Har du behov for at zoome ind - fx i en chat - tryk på Ctrl + Plus (+).
Bemærk: Denne genvej fungerer ikke i webappen.
9. Zoom ud
Har du brug for at zoome ud fx i en chat - tryk på Ctrl + Minus (-).
Bemærk: Denne genvej fungerer ikke i webappen.
10. Nulstil zoom
For at nulstille zoom-funktionen bruger du genvejen Ctrl + 0.
Bemærk: Denne genvej fungerer ikke i webappen.
11. Hurtig indsættelse af emoji i dine Teams chat
En emoji sætter kulør på en samtale … måske især hvis du chatter med en kollega. Hvis du bruger emojis meget, vil du elske genvejen Windows tast + Punktum (.). Så er det nemlig meget hurtigere at indsætte dine emojis.
Genvejen virker faktisk også i din Outlook 👍🏻
Du kan også taste et ord, mens du er i emoji-boksen … Microsoft Teams vil samtidigt lede efter den emoji, du skal bruge.
Rigtig god arbejdslyst!