It Ordbog Term Hero
It-ordbog

Konvertering

En konvertering på en website eller webshop, sker når et antal besøgende udfører en handling – eksempelvis foretager et køb eller tager kontakt til dig.

Hvad er en konvertering?

Konvertering i forbindelse med online marketing omhandler de ønskede handlinger en bruger foretager sig på din webshop eller website.

De ønskede handlinger der føre til en konvertering kan eksempelvis være i form af afgivelse af en ordre, et opkald til din virksomhed, udfyldelse af en formular eller hvad du måtte have som mål med din hjemmeside eller webshop.

Måling og sporing af konverteringer

Der findes i dag rigtig mange måder at måle og spore en konvertering på.

Gør du brug af et CMS, som eksempelvis Umbraco CMS, kan du se hvor mange der har udfyldt en form – men gør du brug af Google AdWords til din webshop eller hjemmeside, kan du opsætte konverteringssporing, og dermed se hvor mange konverteringer (udløste handlinger) der sker på baggrund af dine Google AdWords-kampagner.

Ønskes konverteringen regnet i procent, også kaldet konverteringsraten, udregnes den således:

Antal køb / Antal besøgende på webshoppen x 100

Du har med andre ord behov for at kunne spore hvor mange totale antal besøgende webshoppen eller hjemmesiden har, samt at kunne måle hvor mange der foretager den ønskede handling – ordre, bruger en formular eller lignende – for at kunne udregne din konverteringsrate.

Vi kan hjælpe dig med din nye webshop eller hjemmeside?

Vi hjælper hver dag små og store virksomheder med at udvikle nolge af Danmarks bedste hjemmesider og webshops.

Læs mere om vores website og webshop-løsninger
Dokumenter Digitalisering

Hvordan øger jeg konverteringen på min webshop eller website?

Der findes rigtig mange at arbejde med konvertering på – og især når du ønsker at øge antallet af konverteringer. Ønsker du at arbejde med konverteringsoptimering, forkortes det ofte som CRO – eller Conversion Rate Optimization. CRO er en struktureret arbejdsindsats med fokus på din konvertering – et arbejde der på flere måder minder om SEO.

SEO og CRO har begge dele det til fælles, at det er en struktureret proces, når man arbejder med sin hjemmeside eller webshop - og grundlæggende ikke et arbejde der nogensinde stopper.

CRO afskiller sig fra SEO, ved konstant at arbejde med at optimere konverteringen af dine besøgendes færden på din hjemmeside, så de foretager flere køb, kontakter dig, udfylder formularer eller lignende.
Konverteringsoptimering er eksempelvis en gennemgang af hvordan dine kunder ser din side, og hvordan de bruger siden på - ser de det du ønsker de ser? Præsenteres de for de rigtige produkter og løsninger? Og kan du gøre mere for at dine brugere klikker mere på det du ønsker de klikker på? 

Konverteringsoptimering har, lige som SEO, en lang række online guidelines og uanede af muligheder - lige fra optimering af dine knapper, ændring af farver, ændre blikfang, gøre tingene lettere for brugere osv.