08. september 2017

Har du tjekket dine access points for nyligt?

I dag er trådløse forbindelser nærmest en forlænget arm for os.

Vi forventer altid, det er der; tilgængeligt og lynhurtigt.

Vi elsker at blive opdateret og have adgang til internettets dybe brønd af viden og informationer.

Mads Larhmann, Systemkonsulent JCD A/S

 

Tænk engang over hvor mange trådløse enheder du har i dit hjem? Har du talt dem?

Derhjemme bruger du sikkert det trådløse netværk, så snart du ser netflix, viaplay eller ser det seneste afsnit af Game Of Thrones på HBO. Børnenes konsoller, smartphones eller tablets… Listen er lang, og den bliver kun længere…

I virksomheden bruger vi WiFi til telefoner, bærebare computere, tablets og måske pakke enhederne på lageret? - Og firmaets gæster forventer også, at det trådløse netværk virker upåklageligt, når de kommer i huset.

 Men hvad sker der, når vi skal veeeeente på det der WiFi? Personligt har jeg ikke tid til langsomt WiFi… har du?

I mit arbejde oplever jeg desværre, at det er få, der tænker over, at deres WiFi jævnligt bør tjekkes for at opretholde den gode og stabile forbindelse. 

 

Det er fristende at nedprioritere … så længe det virker, er der jo ingen ko på isen, vel...?

Kontrol af WiFi er desværre et af de steder, hvor vi har det med at springe over, hvor gærdet er lavest.

Hos JCD har vi faktisk oplevet det så meget hos kunderne, at vi har lavet en løsning til at håndtere det.

 

WiFi skal bare køre. Hurtigt og stabilt
Du kan sammenligne det med et serviceeftersyn af din bil. Et serviceeftersyn har til formål at finde fejl og mangler, som bør laves og fjernes, inden de gør mere skade end gavn.

 

Her får du 3 gode råd til optimeret WiFi-drift

 

Kontroller
Min oplevelse er, at det er de færreste, som rent faktisk holder øje med det trådløse netværk. Men tit og ofte er den trådløse forbindelse centrum for, at medarbejderne kan gøre deres arbejde - hvis den ikke virker, kan medarbejderne ikke gøre deres arbejde.

Som it-ansvarlig i en virksomhed er det nødvendigt, at det trådløse netværk kører upåklageligt. Kontroller det periodisk.

Overvej hvor mange der egentlig er koblet på? Måske er det tid til, at der skal opgraderes? Hvis du kaster dig ud i at investere i nyt udstyr, bør du stille dig selv spørgsmålet: Hvad er vores behov og ønsker til den trådløse forbindelse, og hvor mange enheder skal vores trådløse net kunne understøtte?

 

Tjek dine access point
Det er alfa omega at tjekke dine access points jævnligt.

Her er et eksempel: Hvis bare ét af dine access points giver op, betyder det, at dine øvrige access points kommer på overarbejde. Det resulterer i dårligere hastighed - det er jo stadig det samme antal brugere, der bruger det trådløse netværk.

I dag bruger vi nettet hver dag og hele tiden. Når flere enheder kører på det samme netværk, kan det gå ud over hastigheden. For eksempel er antennerne på vores mobiler faktisk ikke særlig stærke. Derfor er det ekstra vigtigt at kontrollere, at dine access points kører, som de skal.

 

Opdater jævnligt
Det er vigtigt at opdatere dine access points rutinemæssigt, da det ellers kan skade stabiliteten af det trådløse net. Desuden kan du sikre dig mod uvedkommende gæster, hvis du husker at lave løbende opdateringer. Det er aldrig rart at få besøg af uvedkommende på det interne netværk i virksomheden.

 

God og sikker drift derude!

 

Mads Larhmann, Systemkonsulent JCD A/S